NYHEDSBREV 2019-9

Øllets Dag

Kære Ølvenner
Øllets dag blev en succes igen i år med 22 udstillere og henved 900 besøgende, og sandelig om ikke vejret også var med os.
Der var dog et lille bump på vejen idet vores nye flotte glas stadig befandt sig i Tyskland, men det fik Jens Bjørn fik reddet det hele på stregen. Jens bjørn vandt også den bukket kapsel for den store insatning.
Der var god stemning, masser af godt øl og tilsvarende god mad, så nu kan vi kun glæde os til næste år, hvor vi måske har modtaget glassene.
Tak til alle de frivillige, aktivitetsudvalget og Cafe Langebro, vi ses til næste år.

 

 

Bustur til tre bryggerier

Busturen rundt til de tre bryggerier må vi desværre lave om til en øltur i København hvor vi skal besøge 5 gode øl-oaser, datoen er stadig 21/9:
Vi mødes Kl. 14 på Taphouse, Lavendelstræde 15.
Næste stop er Peders, Sankt Peders Stræde 31.
Vi fortsætter til Ørsted Ølbar, Nørre Farimagsgade 13.
Selvfølgelig skal vi besøge Amager Bryghus Taproom, Nørre Voldgade 27.
Vi slutter på Skaal, Kultorvet 11, hvor der kan købes mad. Herfra er du/I på egen hånd.
Planen siger ca. 30 minutters ophold og ca. 15 minutters gåtur. Det koster kun det du drikker og spiser.
Vel mødt.

 

 

Årsmøde den 15. oktober 2019

Afholdes i år på Restaurant Kareten, Hollænderdybet 1, 2300 København.
Så er det tid til årsmøde og jeg skal gøre opmærksom på der er to tider.
Til dem som har lyst til at spise med først, så starte det hele Kl 17:00 med en lækker gryderet, hvor man selv betaler for sin drikkelse. Derefter starter vi med  årsmøde Kl. 19:00, hvor der er mulighed for at købe billetter til en ølsmagning til 100 kr.
Hvis man hverken har lyst til at spise eller til ølsmagning så er man også velkommen, og så er det gratis at være med.
Der to forskellige billetttyper, en med mad og ølsmagning som koster 250 kr. og en kun med ølsmagning som koster 100 kr. Vi regner med at vi slutter senest Kl. 22.00.
Man skal huske gyldigt medlemskort ellers har man ikke stemmeret.

Du kan købe din billet her indtil den 6. oktober 2019. Det er også muligt at kontakte mig på mail, og i kan ogsåbankoverføre.
https://billetto.dk/e/arsmode-med-mad-og-olsmagning-til-arsmode-billetter-368598

Ølbanko

Der er også ændringer til Ølbankoet, som flytter dato til en gang i starten af det nye år. Prismen har ændret deres åbningstider, så de lukker allerede Kl. 21, hvilket gør det noget svært at beholde den afvikling, som vi er vant til. Når vi har en dato, kommer vi selvfølgelig med en opdatering.
En anden, og meget mere alvorlig ændring, er, at Den Dynamiske Duo har meddelt, at den nedlægger sig selv. Det vil sige, at deter sidste gang, vi kan komme til at opleve Chris og Uno lave løjer og synge saftige sange. Det er vi meget kede af, men har også stor forståelse herfor. De bor begge nu langt væk, henholdsvis på Bornholm og ved Næstved.


Indtil vi ses næste gang, højt skum
Bestyrelsen