NYHEDSBREV 2021-04

 

 

 

Vi mødes på Bryggen

Så er det atter tid til et nyhedsbrev, jeg er desværre lidt forsinket med det. MEN på lørdags den 26. juni møde vi atter på bryggen (Amager Bryghus Taproom Bryggen) kl. 14 til 16 og får os noget lækkert øl.
Der vil også være "Vi mødes på Bryggen" den:
28/08 2021 fra 14 til 16
30/10 2021 fra 14 til 16
17/12 2021 fra 14 til 16

En lille hilsen fra The Beer Hive

Velkommen til The Beer Hive. Butikken åbnede den 9. april og er placeret i hjertet af Amager på Amagerbrogade 112, lige ved siden af busstoppestedet til 5C ved Øresundsvej.


Vi forsyner hele øen med lokal og international øl i topkvalitet.
Vores udvalg bliver udskiftet jævnligt og vi får leverancer af nye øl hver uge. I kan forvente at servicen altid er i top hos vores passionerede medarbejdere som har en bred og dyb viden om øl generelt og altid er hjælpsomme hvis du vil prøve en øl som skal være udover det sædvanlige. Vi har et stort udvalg af øl: Pilsnere, Pale Ales, Belgiske klassikere, Sours, IPA’er, Stout, Mjød, Braggot, Cider, Alkoholfri, Glutenfri og endnu flere. Herudover tilbyder vi også ølsmagninger til grupper på alle størrelser. Hvis du mangler en værtsgave, har vi også et udvalg af gaveæsker i forskellige størrelse at tilbyde i butikken. Vi har åben 6 dage om ugen, fra tirsdag til søndag og hvis du vil vide mere, så kan du tjekke vores Facebook eller Instagram ud, hvor vi dagligt poster billeder og stories. Herinde kan du også finde information omkring vores åbningstider.

Øllets Dag 4. september 2021

Så er det atter tid til at afholde Øllets Dag - få sat kryds i kalenderen vi starter kl. 12.00 og lukker ned kl. 18.00.
Glæd dig/jer til masser af dejligt øl og en god snak med bryggerne og husk endeligt at tag en god ven med.
Vi glæder os rigtigt meget til at holde Øllets Dag og det bliver så dejligt at se alle jeres dejlige smil.
 
Vi ses snart og rigtigt god sommer til jer alle sammen.
 
Mange øl-hilsner
Formanden Dorte Nielsen