Årsmøde og Oktoberfest
Som det blev afholdt i din lokalafdeling Halsnæs

Den sidste tirsdag i Oktober måned var det tid, til at vi skulle afholde årsmøde.

22 glade ølentusiater havde fundet vej til Krudthuset i Frederiksværk på denne skønne efterårsdag.

Vi har jo i vores afdeling, en tradition for at spise suppe til årsmødet.

Den tradition blev holdt med en lækker kartoffel/porre suppe med ølmarineret kødfyld, dertil flütes med mask fra Amager Bryghus.

Øllet som vi fik til var selvfølgelig lokalt håndbryg. Denne gang fra Evetofte Bryghus. De kom med en lækker porter på 4.6 %  med en rigtig god smag.

Endnu en gang blev det bevist at smagfuldt øl, ikke behøver at have høje procenter.

Til årsmødet blev regionsformand Niels Timm valgt som dirigent og Ove som referent.

 
Bestyrelsens beretning om årets gang i lokalafdelingen var første punkt på dagsorden. Den blev taget til efterretning.

Ove fortalte, hvordan det stod til med vores ”cigarkasse”.

 
Da alle i bestyrelsen var villige til genvalg, valgte dirigenten at slå valgene sammen. Den nye bestyrelse kan ses til højre. Bestyrelsen takker for valget, og glæder sig til lave mange gode arrangementer det næste år.

 
Under forslag til kommende arrangementer fik bestyrelsen flere gode ideer, at arbejde videre med. Det var blandt andet ønske om et møde med besøg af en øldommer, den ide vil vi arbejde på.

Under eventuelt havde vi en snak om, om vi skulle holde møder rundt om på ølstederne i Halsnæs.

Derudover ved der information om DØE på landsplan.

Selve smagningen var jo vores traditionsrige Oktoberfest.

Denne gang var det med tyske øl, hvor de fleste kan købes i lokalområdet.

Men som vi plejer, havde vi et par særlige øl med.

Formanden har fundet et par oktoberfestøl, der var brygget i Amerika. Begge var gode og mindede ikke meget om de tyske Oktoberfestøl.

Aften sluttede lidt senere end vi plejer, men alle havde en god aften.

Hyggeligt samvær er jo en af fordelene ved vores forening.

 
Den nybagte far

Vi blev enige om at, vi må have årets ølentusiast.

Vores medlem Michael blev far kl. 14:30 samme dag som vores årsmøde. Men det kan ikke afholde en ægte ølentusiast fra at møde op.

Så han ankom lidt senere, men der blev, da varmet noget suppe til ham

Foreningen gav selvfølgelig den nybagte far lidt øl til at styrke sig på.

Vi ønsker tillykke til de nybagte forældre.

Den nye bestyrelse
  • Jan Klarskov Formand
  • Charlotte Petersen Næstformand
  • Martin Sørensen Lokalredaktør
  • Ove Petersen "cigarkassechef"
  • Jørgen Dahl Jepsen Indkøbssteder og værtshuse
  • Allan Reerman Supl.
"Vores nye medlem"
gevinsterne til vores quiz
Vi fejrede også
Vores 3 års fødselsesdag