Besøg af Hornbeer
I din lokalafdeling Halsnæs
Så blev det påske

Den 25/3-10 var en festdag i vores lokaldeling.Vi skulle for første gang have et bryggeri på besøg. Det faktum at Hornbeer 6 dage var blevet årets bryggeri gjorde ikke festen mindre - tværimod. Derfor var bestyrelsen mødt tidligt op for at pynte lokalet op til påske og hyldest. Der var grene, kyllinger, fjer og masser af flag.

Stille og roligt begyndte medlemer og deres gæster at dukke op.

Til sidst kom de glade bryggere med masser af godt øl.

Maden
Det smagte altså også godt

Dagens menu var bankekød tilsmagt med "Russian Imperial Stout"fra Hornbeer. Dertil  en rigtig god kartoffelmos.

Herfra en stor tak for det store arbejde, Charlotte og Ove laver hver gang vi mødes. Skulle andre have lyst og tid til at lave mad til et eller flere møder kan de kontakte bestyrelsen.

Til maden fik vi både "Russian Imperial Stout" og "Mørk Hvede" for som Jørgen Fogh sagde der skulle ikke mangle øl.

Efter at have nydt maden sammen med Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussen, var der en særlig velkomst til Jacob Munk fra Black Rooster Brewery. Bryggeriet havde klaret sig rigtigt godt i kamp om at blive Årets Bryggeri.

Derefter gik vi til smagningen. 

På trods af en begyndende forkølelse var det et par festlige bryggere, der fortalte om deres øl og bryggeriets historie.

Vi smagte på flere af deres kendte øl. Der var også blevet så meget påskeøl at der var til os. Den kommer ikke til salg i Jylland på gr af at et bryg, der ikke blev helt ok. En lækker øl med en god del humle.

    

Verdenspremiere
Vi har blandt de første der smagte Funky Monk

Det var en stolt Jørgen Fogh Rasmussen der kunne præsentere sin nye øl: Funky Monk. En kloster øl fra Kirke Hyllinge.

En lækker øl a la de belgiske kloster øl med hjemmelavet kandis (som bliver lavet på restene af brygværket fra før branden). 

En øl der skulle blive endnu bedre af at blive gemt, hvis man altså kan det. 

Efter smagningen var der som altid, når Hornbeer holder smagninger scener der kalder minder frem fra Dalle Valle udsalg. Men vi fik da alle sikret os nogle øl til en helt rigtig pris.

Vi siger tak til Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussen for en hyggelig aften.

Vi ser dem gerne en anden gang.

Højt skum
 
Kalender
20/04-10
Prinsesse øl
6-8/5-10
Ølfestival i Tap1
25/5-10
Kongeøl
Lidt stemning

Flere medlemer har problemer med se billederne i vores mail.

Dette problem skulle kunne løses ved at klikke her