Nordsj. mesterskab i øl til ost.
Som det blev holdt i din lokalafdeling Halsnæs

Som det sidste led i Region Nordsjællands forsøg på at fremme interessen for håndbryg, og punktere myten om, at "til ost drikker man rødvin"!. Afholdt vi den 23/9-10 smagning af 10 håndbryg.

Det var 3. gang, der blev holdt NM i håndbryg.

Der var tale om nogle gode og kraftige øl.

En del af det lækre pølse/ostebord

Som vi har for vane, startede vi med mad.

Denne gang var det et stort lækkert pølse- og ostebord med flere gode retter. Til maden blev der serveret en Rostock Dunkel Bock.

Denne gang var det også Charlotte og Ove, der havde lavet maden.

Til julefrokosten vil det være rart, hvis der er nogen, som vil give en hånd med maden. Der drejer sig om at lave en af retterne eller arrangere sild mv.

Vil du hjæpe, så kontakt Charlotte i november.

Selve smagningen var jo en anonym, åben konkurrence blandt håndbryggerne i Region Nordsjælland. Alle øllene var, derfor mærket med bogstaver.

Næsten alle øltyper var repræsenteret, men der var dog en lille overvægt af kraftige øltyper. Navnlig disse var gode til en blåskimmel ost.

Der var øl, med en fin spinkel smag, til en brown ale, der overraskede de fleste.

Den der fik flest rosende ord (point), var en stout lignende øl, med en god eftersmag og stolte 13 %. Generelt kan man sige at niveauet denne gang meget højt.

Der grines og tænkes over aftens quiz

Midt i smagningen blev vores konkurrence afholdt.

Denne gang gik det ud på at finde 13 rigtige svar på nogle spørgsmål fra (øl)verdenen. Se dem her.

Det blev til en underholdende og lærerig quiz. Der blev hørt sjove kommentar som ”må man ringe til en ven” og ”synes ellers min selvtillid havde det godt”.

Vi lærte alle noget af de spørgsmål, som Charlotte havde fundet på nettet.

Men sjovt var det.

Som afslutning på aftenen fik vi resultatet af vores lokale afstemning.

Det var glædeligt at se en af vores lokale håndbryggere, blev nummer 2 lokalt. 

Det endelige resultat er offentliggjort i en særlig mail fra Region Nordsjælland.

Derudover vil der være et tema om ost og øl i næste nummer af ØLentusiaseN. Det skulle snart være på gaden.

 
Kalender
26/10-10
Årsmøde og Oktoberfest
25/11-10
Juleølsmagning
Quizmesteren igang
til stor morskab
Prøv ost med øl i
Kik-forbi

Har du lyst til at prøve ost med øl i. KIk-forbi i Kikhavn har flere gode oste med øl. Det er en hyggelig gårdbutik med kød, pålæg m.m. De har også en del gode tyske øl. Der er åben torsdag fredag lørdag. Læs mere på deres hjemmeside, det er absolut en oplevelse at besøge dem.  

Husk husk

Den 4. november er der ølsmagning med Carsten Berthelsen på Halsnæs Bryghus. Husk at din lokalafdeling har et bord den aften, så vi kan sidde sammen. Lyder det spændende, så giv besked ved tilmeldingen. Se mere her.