Bystur til Sjællandske bryggerier

Nu kan du tilmelde dig turen rundt på Sjællandske bryggerier lørdag d. 14. marts!
Da vi skal fejre, at vi blev udnævnt til Årets Bedste Lokalafdeling, bruger vi vores præmiepenge som tilskud til en bustur rundt til Sjællandske Bryggerier. Du får som medlem derfor mulighed for dette enestående arrangement.
Bussen kører fra Hundested st. kl. 8.45 og fra Frederiksværk st. kl. 09.00, og bussen afleverer igen samme steder.
Samlet pris for hele dagen inkl. bus, øl i bussen, smagsprøver hos de forskellige bryggerier, frokost og aftensmad er med fradrag for vores præmietilskud kr. 295,- per person.

Første stop er Amager Bryghus, og her har vi arrangeret, at vi starter med en ølsmagning med 4 øl, en fortælling om bryghuset samt en lille rundvisning. Derefter er der mulighed for at komme ind i butikken og købe noget af det dejlige øl fra Amager Bryghus.
Mere info på www.amagerbryghus.dk

Ved middagstid kører vi videre mod Ringsted, hvor vi skal besøge Det Lille Bryggeri, der ligger idyllisk ude på landet. Her skal vi igennem en ølsmagning med 4 øl og samtidig have fortællingen om Det Lille Bryggeri.

Vi skal også have frokost-sandwich og dertil skal vi selvfølgelig også have øl. Herefter er der mulighed for at gå over i gårdbutikken, såfremt man ønsker at købe noget øl med hjem. Jeg skal hilse fra busmanden og sige, at der er baggageplads.
Mere info på www.detlillebryggeri.dk

Bagefter kører vi videre mod  Hornbeer i Kirke Hyllinge, hvor vi skal besøge Gunhild og Jørgen. De venter os til en rundvisning, en ølsmagning og til slut aftensmad og en øl. Det bliver en fantastisk afslutning på en god dag. Butikken er også her åben for medlemmer. Mere info på www.hornbeer.dk

Vi kører fra Hornbeer og er retur på Frederiksværk St. igen kl. 19.55 og på Hundested St. kl. 20.15.

Vi har 47 pladser i bussen, så vi har denne gang allieret os med Place2book, hvortil du både tilmelder dig og betaler med kreditkort. På denne måde er du sikret en plads på den eftertragtede tur.  Billetten kan du enten kan printe ud og vise på dagen, eller vælge at få billetten til din smartphone.

Tilmelding: https://www.place2book.<wbr></wbr>com/da/choose_ticket_sales_<wbr></wbr>workflow?seccode=cce20ed8cd

 
Opdater dine oplysninger

Er dine medlemsoplysninger opdateret?

Du kan selv opdatere dine oplysninger på ale.dk. På forsiden trykker du på Login, som findes helt til højre på den mørkegrønne bjælke i toppen af siden.

Når du er logget ind kan du i menuen til venstre vælge Medlemsoplysninger -> Ret medlemsoplysninger.