Nyhedsmail August 2010
Fra din lokalafdeling Halsnæs
"Husk at få 6 om dagen!"
Nu opdateret med ølliste og senere tilmelding
"Tjener; der er frugt i min øl"

Med denne overskrift vil vi gerne indbyde jer til en "sund" aften.

Der er ihvertfald garanti for at kunne overholde sundhedsstyrelsens gode leveråd. De anbefaler jo at vi får 600 gr. frugt om dagen.

Efterårets første medlemsmøde handler nemlig om frugtøl  og lette sommerøl.

Mange mener jo, at øl og frugt bør holdes skarpt adskilt. Nu vil vi prøve at påvirke denne mening.

Der er næsten ingen grænser for, hvilke frugt man har tilsat øl. Det er dog ikke alle, der er lige gode. Men der er noget for en hver smag, der kan nævnes æble, banan, kokos, græskar, jordbær og blåbær.

Hvilke vi skal smage kan vi ikke sige, men der er hørt rygter om græskar og jordbær.

Derudover har formanden lovet, at han muligvis finder lidt fra hans gemmer.

Til vores hyggeaften på Halsnæs Bryghus fortalte nogle håndbryggere, at de havde en let sommerøl på lager, som de muligvis vil tage med

Alt i alt er der igen lagt op til en spændende aften i godt selskab  

 

Vi plejer jo at starte med et godt måltid, og det gør vi da også denne gang.

Denne gang byder vi på bøf med løg - og en frugtsalat med øl som dessert (det er den første smagsprøve)

 

Konkurrence

Vi vil lave en konkurrence om nogle øl og nogle ølting.

Den består af en omgang sjove spørgsmål om øl og verden. Man skal ikke være et geni for at kunne svare, bare vide lidt om øl.

Det koster 10 kr pr spørgeskema.

Det er meningen at denne konkurrence skal afholdes til alle vores møder. Overskuddet vil gå til vores julefrokost og sommerfest (gratis øl eller lign.).

Tilmelding

Det hele finder sted i Krudthuset Krudtværksalleen 15b 3300 Frederiksværk. Den 31/08-10 kl 18:30. 

Maden koster 70 kr. (90 kr. for ikke medlemmer). 

Smagningen koster 130 kr. (150 kr. for ikke medlemmer) incl frugtsalat.

Hvis man melder sig ind på dagen får man maden og smagningen til medlemspris. 

Tilmelding til Martin Sørensen klik her eller på 2388 2804 senest den 29/08-10 kl. 18.

 

Slut på historien
Hilsen DØE Halsnæs
 
Kalender
31/8-10
Lette øl og frugtøl
4/9-10
Øllets Dag
Dette skal vi smage

Vores formand Jan har været i hans gemmer og fundet en hel del frugtøl, som er noget helt særligt.

Alle disse øl er dyre eller på anden måde sjældne. Derfor er de kun i begrænset mængde. Men der er garanti for nogle smagsoplevelser, man ikke får hver dag   

Den helt særlige ølliste
  • New Glarus Tranebær
  • New Glarus Kirsebær
  • New Glarus Hindbær
  • Mikkeler/Cantillon Blåbær 2007 + 2009
  • Ølfabrikken Blåbær
  • Berliner Kindl Berlinerweisse hindbær
  • Berliner Kindl Berlinerweisse skovmærke
  • Derudover:
  • Ørbæk Blueberry Hill
  • Ørbæk Fynsk Forår
  • Den helt nye Sommerøl fra Række Mølle
Udflugt i weekenden??

Ved du ikke lige, hvad du skal lave i den 28/8-10, kan det anbefales at tage til ølparade på Bornholm. Der er rabat på færgen derover. Læs mere her