Marts 2008 nyhedsmail

fra Lokalforening Halsnæs:

 

Denne mails indhold
  • Førstkommende møde, påskeølsmagning i Frederiksværk
  • April måneds arrangement, et besøg i Hundested
  • Lidt om maj måneds arrangement, i Frederiksværk
Tirsdag, den 11. marts i Frederiksværk

Du inviteres til påskeølsmagning tirsdag den 11. marts i Krudthuset, Krudtværksalleen 15B i Frederiksværk kl. 19:30:

Kom og smag gode kommercielle eksemplarer mod de bedste seks håndbryggede eksemplarer fra forskellige håndbryggere i Region Nordsjælland. Disse seks øl indgår derfor i et NM, Nordsjællands Mesterskab om håndbrygning. Der skal stemmes, men først når den sidste lokalforening har holdt deres smagning og afstemning, kan vinderen  kåres.

Da vi vel nok kan forvente os nogle kraftige øl, har vi besluttet os til at anskaffe nogle stykker smørrebrød, fra Runddelens Smørrebrød.

Derfor skal du ved tilmeldingen også angive, hvad du kunne tænke dig at spise, almindeligt smørrebrød à 10 kr. eller luksussmørrebrød à 20 - 25 kr. De vil så tirsdag eftermiddag (lige inden kl. 14) blive hentet og bragt til Krudthuset af Birgit fra Hundested.

For påskeøl-smagningen vil prisen være ca. 80 kr.

Ikke-medlemmer er velkomne.

Det er nødvendigt med tilmelding: Send email til jan.klarskov@ale.dk eller evt. mobil 2539 8969 med sidste frist søndag, den 9. marts.

 

Tirsdag, den 24. april kl. 19:30

Invitation til alle ølentusiaster, over hele landet:

En verdenspremiere måske? Sæt kryds i kalenderen, sæt aftenen af!

Det kommende Halsnæs Bryghus, Ndr. Beddingsvej, Hundested Havn - i den Gamle Frysen - åbner forlods en aften for Danske Ølentusiaster. Brygger Peter Sonne vil præsentere stedet og øludvalg, både eksisterende og påtænkte øl. En af ejerne vil fortælle om status - og måske foreslå dig at købe en aktie. Tilmelding nødvendig til nolte.larsen@get2net.dk eller evt. telefon 4777 0219 inden 16. april. Pris 75 kr.

I april-nyhedsbrevet kommer flere detaljer om, hvordan du finder stedet osv.

 

Tirsdag, 20. maj: Aktivitetsudvalget udfordrer

Kl. 19:30 i Krudthuset, Krudtværksalleen 15B, Frederiksværk vil aktivitetsudvalget i Lokalforening Halsnæs hver medbringe, fortælle om og udfordre dig med en interessant øl.

Tilmelding vil være nødvendig.

Højt skum

Bestyrelsen, Lokalforening Halsnæs