R E M I N D E R

DU KAN STADIGT NÅ DET... KUN FÅ DAGE TILBAGE

Endnu en gang er det ved at være jul, og din lokalformand er i fuld gang med at pynte op.

Men vi skal da lige have en gang juleøl og dertil julemad.

Derfor holder vi smagning

Fredag d. 23. november kl. 18.30 Krudtværks alle 15B, Frederiksværk

Vi skal smage årets juleøl fra mange forskellige bryggerier.

Som sædvanlig er det medlemmer der laver retterne, således at vi er fælles om at komme med mad til julefrokosten.

Du sender en mail til Charlotte.Petersen@ale.dk om hvad du vil stå for, så vi ikke har 4 der tager flæskesteg med*S* Du kan også ringe udenfor arbejdstid på tlf. 30704415

Du kan komme med alt lige fra rugbrød og franskbrød, til sild, fiskefileter, laks, kød, varme retter, risengrød og ost. Det kan også være du har en juleøl vi skal smage. Denne aften er vi fælles om det hele.

Har du ikke mulighed for at medbringe noget er det også helt ok.

Dem der har mad med, gemmer boner på råvarerne og får det udlagte beløb refunderet.

Årets helt store julelotteri med 20 præmier, husk småpenge.

Pris for den store julefrokost hvor der intet mangler og dertil hørende juleøl er 250 kr. og du skal huske at tilmelde til til Charlotte og sende penge til kasserer Kim på foreningens mobile pay nummer 29397

På Facebook - Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Halsnæs - opdaterer vi løbende hvilke retter som allerede er taget 

Formandens nytårstaffel

Fredag d. 28. december kl. 16 - 18

Formandens Nytårstaffel hjemme hos formanden på Bukketornvej 36 i Frederiksværk.

Opskriften er, at alle medbringer en øl eller to og stiller dem på bordet. Så smager vi blandt de øl der står fremme og man kommer og går som det passer i ens eget regi. Kan man være der ½ time er det fint og kan man være der fra start til slut er det også fint.

Formanden vil servere lidt snack til øllene og det er helt uformelt, men vi får lige sagt Godt Nytår til hinanden.

Det koster ikke noget og der er ingen tilmelding.