Finaleøl smagning 19.2
Nyhedsmail Februar 2015 - Lokalafdeling Halsnæs
Finale øl smagning fredag d. 20. februar kl. 18.30

De 10 finalister

 

Øl i kategorien op til 5,9 % ABV

Bryggeri

Foxy Brown

Ugly Duck Brewing Co.

Orange Crush

Amager Bryghus

Pale Ale Single Hop Amarillo

Midtfyns Bryghus

TopHop

Hornbeer

Økologisk Mark Hø Øl

Herslev Bryghus

Øl i kategorien 6 % ABV og over

Bryggeri

Alstærk Bourbon

Munkebo Mikrobryg

Chili Klaus Ghost

Midtfyns Bryghus

Vladimir P

Hornbeer

Willemoes Jubilæums Bryg

Bryggeriet Vestfyen

Willemoes Jul 2014

Bryggeriet Vestfyen

Det er lykkedes os, at skaffe alle 10 finaleøl via forskellige kanaler, så nu skal vi til valg!

Finale øllene er delt op mellem  bestyrelsens medlemmer. Vi agiterer på ægte valgmanér for vores øl, for at overbevise vælgerne om, at I skal vælge lige netop vores øl. Der vil være pc online under mødet, således at man også kan afgive sin online stemme. Der vil være valgplakater, stemmesedler og  andet  valgmateriale samt valgforordnede.

Vi skal også bruge et par stykker  til at tælle stemmer op.

Maden denne aften er smørrebrød, og I skal derfor samtidig med tilmelding skrive hvor mange stykker smørrebrød I ønsker.  Det bliver pænt belagt til kr. 25,- pr. stk.

Prisen for ølsmagningen er kr. 100,-

Arrangementet finder sted I Krudthuset i Frederiksværk.

Bustur til sjællandske bryggerier d. 14. marts

Der er p.t. 3 pladser tilbage, så det er i sidste øjeblik, hvis du vil sikre dig en billet til den fantastiske Bryggeritur til henholdsvis Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri samt Hornbeer. Der er min. 12 smagsprøver, frokost og aftensmad med i prisen.

Tilmelding: https://www.place2book.com

Amerikansk ØL smagning fredag d. 27. marts kl. 18.30

Marts måned skal vi smage på det dejlige amerikanske øl. Ove og Kim er i fuld gang med at købe gode øl hjem til aftenens ølsmagning.

Maden bliver pulled pork med coleslaw, burgerboller samt diverse stærke og milde ting og sager til at pifte smagen op til en normal eller stærk.

Vi mangler en der vil stå for stegning af pulled pork stegene, er der en der melder sig?

Generalforsamling i Odense d. 21. marts

Så skal vi til generalforsamling i Danske Ølentusiaster. Vi skal jo bl.a. over og overrække den Lokalafdeling der nu bliver Årets Lokalafdeling vores fine pokal, der nu skal have vores navn graveret ind. Men der sker rigtigt mange spændende ting på en Generalforsamling, så lad os tage en masse afsted. Der skal stemmes om nye love og bestemmelser, vælges landsbestyrelse og ny Lokalafdeling. Både før og efter generalforsamlingen er der ølsmagning, så det er altid et hyggeligt arrangement.

Region København står for at sende en bus afsted, ønsker du at komme med så læs mere om bussen og bustider her doeregkbh.nemtilmeld.dk.

Håndbrygget øl fredag d. 17. april

Holder vores fantastiske håndbryggere en smageaften for os. Det bliver denne gang med aftensmad. Afsæt allerede nu aftenen til nogle yderst velsmagende smagsoplevelser. Der kommer mere ud, men glæd dig! Vi er jo kendt for her i afdelingen, at vi har nogle yderst dygtige håndbryggere, der tit løber med præmier til de store festivaler.

Er du selv brygger, er det bare om at melde dig til Allan Reerman på tlf.  40 30 38 61 der står for håndbryggertilmeldingen.

Håndbryggere - DØE’s Ølfestival

Kære håndbryggere

Nedtællingen til DØE’s Ølfestival i Lokomotivværkstedet 28. – 30. maj 2015 er startet og igen i år vil håndbryggerne være tilstede og reklamere for den fremragende ide - at brygge sit eget øl.

Derfor opfordres interesserede håndbryggere og bryglaug til at forhåndstilmelde sig allerede nu.

Eneste krav for at deltage er:

  • Du skal selv have brygget øllet (minimum en øl pr. person, også i bryglaug).
  • Øllet er på en corneliusfustage – både kravekobling og pin-kobling er mulige.
  • Du kan tage en barvagt eller to i løbet af festivalen for at servere og fortælle om dit øl.


Som deltager på håndbrygstanden får du et udstillerarmbånd og en håndbrygskjorte med stor herlighedsværdi.

Når du, eller dit bryglaug, er forhåndstilmeldt, vil du/I medio marts modtage en formular, som i udfyldt tilstand bliver den bindende tilmelding.

Der vil desuden blive afholdt nogle planlægnings- og arbejdsmøder inden festivalen, som du/I kan deltage i.

Det er en tradition, at håndbryggerne byder på festivalens mest varierede og unikke sortiment af øl, og den tradition skulle jo nødig brydes.  Derfor er der behov alle slags øl og alle slags bryggere, både de allermest erfarne og de helt grønne og alle dem ind i mellem.

Så altså:
Skriv til Ølministeriet og forhåndstilmeld dig selv eller dit bryglaug.
Senest fredag den 13. marts 2015!

Højt Skum
Flemming Petersen
Ølminister

 
Facebook

Besøg din lokalafdeling på Facebook (kræver login til Facebook).

Kommende arr.:

20. februar 2015:

Årets 10 ølfinalister.

20. marts 2015:

Bustur

27. marts 2015:

Amerikansk øl.

17. april 2015:

Håndbryg smagning.