Nyhedsmail juni 2009
Fra lokalforening Halsnæs
I denne nyhedsmail kan du læse om:
  • Juni-arrangementer i Frederikssund, Gurre eller Helsinge, planlægningsmøde om tur til Bamberg.
  • August-arrangementer: Halsnæs + Bamberg
  • Møder længere ud i fremtiden.
  • Det afholdte maj-arrangement.
Arrangementet på Fuglebjerggård den 13. juni

Du kan stadigvæk nå det.

I sidste mail blev en sidste tilmeldingsdato anført, der forlængst er overskredet.

Men den arrangerende lokalafdeling, København K har nu rykket tilmeldingsfristen til i dag, 11/6.

Så kom ud af starthullerne og tilmeld dig. Arrangementet koster 200,- kr pr. person, og inkluderer rundvisning, frokost og naturligvis ølsmagning. Tilmelding til turen er nødvendig. Send en mail til Peter på paulsens@dbmail.dk . Skriv navn og medlemsnr. og indsæt beløbet på konto 6610 4496459 senest d. 11/6.

Du bør anføre, at du kommer fra lokalafdeling Halsnæs og derfor ikke vil betale for bussen.

Eller til Gurre den 13. juni?

Eller har du lyst til at være med til et lokalafdeling Helsingør-arrangement i Gurre?

Du må jo deltage i alle lokalafdelinger arrangementer, så derfor vil din formand deltage i nedennævnte arrangement og har da også en plads ledig i bilen.

På Helsingørs hjemmeside, http://www.ale.dk/index.php?id=201 kan du læse:

Gurre Landbryg, lørdag den 13. juni 2009 Kl. 13.00 til ca 17.00.
 

Gurre Landbryg v/Niels og Jogvan vil byde på 6-7 forskellige øl og Gurre Landkøkken v/Hanne og Mette vil sørge for maden.
Adressen er:

Hos Gurre Landbryg
Volmersvej 18
Gurre
3000 Helsingør

Deltagelse i mødet koster kun 170 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer.
Sidste tilmeldingsfrist SENEST torsdag  den 11. juni
NB. Der er plads til 30 personer, derfor først til mølle. 

Sommerarrangement i Frederikssund 19. juni

Fra et nyhedsbre fra lokalafdeling Frederikssund klippes:

Sommerfest i Juni

Så er det ved at være tid til vores årligt tilbagevendende sommerfest (Det er ialtfald anden gang vi afholder den). 

Fredag den 19. juni kl. 18.30 går vi løs på en masse spændende øl og en helstegt pattegris.

Endnu en gang er det mig (lokalforeningsformand Bo) der lægger have til og med lidt held er der stadig græs på plænen når vi er færdige.

Såfremt konen/manden/kærsten eller anden gerne vil med, er dette et godt tidspunkt at vise hvad det er, der forgår hos Ølentusiasterne. Hvem ved om ikke vi kunne skaffe et par nye medlemmer den vej?

For dem der skal med offentlige transportmidler, så kører linie 318 fra Frederikssund station kl. 18:06 og husk at stå af i Tørslev.

Er der nogen der synes at det er for besværligt at komme hjem igen (den sidste bus kører kl. 22.16) er I meget velkommen til at sætte et telt op i haven. 

Adressen er Gammel Færgegårdsvej 4, Tørslev, 3630 Jægerspris.

Så husk at tilmelde dig til sommerfesten senest søndag den 14. juni

Prisen for hele denne herlighed er kr. 250,00.
!!! Bemærk at der er begrænset deltager antal og det er først til mølle princippet.

 

Planlægningsmøde om tur til Bamberg 29/6

Overvejer du realistisk at tage med til den 59. Sandkerwa-festivallen i Bamberg i Tyskland i dagene omkring 20. - 24. august?

Så kom til en uformel diskussion, fremlæggelse af ideer, forslag, muligheder osv. hjemme hos din lokalforeningsnæstformand Charlotte, på adressen Bukketornvej 36 i Frederiksværk. For en god ordens skyld bør du anmelde din ankomst på tlf. 49260122 eller 30704415 eller charlotte.petersen(at)ale.dk .

 

Ølsmagningen med Alumen Import den 28/5

Desværre måtte den inviterede Brian melde forfald pga. sygdom, men Ove kunne på forbilledlig vis overtage sagen efter at han havde kørt til firmaet i Greve og afhentet foredragsmaterialerne. 

Efter at vi havde indtaget de bestilte stykker smørrebrød og skyllet dem ned med en Jever Pilsner - uden at det lykkedes at tømme fadet - kunne Ove præsentere de vidt forskellige sager fra Alumen Import:

  • The 4 Elements (en økologisk lager-agtig øl fra Tyskland)
  • Lasko Premium Club (en slovensk tjekkisk inspiret pilsner)
  • Lasko Dark (en lager fra Slovenien)
  • Iki Beer (fra Japan, med grøn te og yuzu citrus)
  • Flying Dog Road Dog Porter (selvfølgelig fra USA)
  • Flying Dog K9 Winter Ale (6%)
  • Flying Dog Gonzo Imperial Porter (barrel aged) (9,5%)
  • Flying Dog Double Pale Ale (11,5%)

Da der heldigvis kun var beskedent fremmøde, kunne de fremmødte kigge dybt i glassene og købe restoplagene for fornuftige penge. Hvordan hjemkørsel blev foretaget skal være usagt...

 

I næste halvår kan du glæde dig til
  • I starten af august må Halsnæs Bryghus have fået gang i kedlerne og de første øl i tankene. Vi kigger ind og kontrollerer... (dato ikke fastlagt).
  • På egen hånd kan du tage til Bamberg i Tyskland og møde os andre i uge 34.
  • Frisk hjemtaget bambergsk røgøl udfordrer rugøl i starten af uge 28 (dato ikke fastlagt).
  • Den 5. september er det øllets dag, som vi forventer bliver afholdt sammen med Halsnæs Bryghus i Hundested.
  • Årsmødet i uge 44 med efterfølgende smagning, bedømmelse og klassificering af 'Høstbryg' som NM, nordsjællandsk mesterskab i håndbrygning.
  • Torsdag 5/11 er det ØJ-dag, som vi håber vi kan afholde hos Halsnæs Bryghus i Hundested.
  • I uge 48 prøver vi at afholde årets sidste møde, et juleølsmøde (dato ikke fastlagt).
Højt skum & på snarligt gensyn

Måske dette er den sidste nyhedsmail fra din lokalforeningsformand, idet lokalafdelingen nu har fået sin egen såkaldte lokalredaktør, nemlig Martin Sørensen fra Liseleje. Vi ønsker ham velkommen...

Jan Klarskov

jan.klarskov(at)ale.dk