Nyhedsmail maj 2009

fra din lokalafdeling Halsnæs

 

Indhold i denne mail:
  • Halsnæs Bryghus åbner! Kristi Himmelfartsdag; åbent hus
  • Lokalafdeling Halsnæs har ølsmagning torsdag 28/5
  • Sommerfest sammen med lokalafdeling Frederikssund fredag 19/6
  • 59. Sandkerwa i Bamberg i august
  • Hvad skal vi smage i andet halvår? Indkaldelse af forslag
  • Det sidste arrangement
Åbning og åbent hus i Halsnæs Bryghus

Forhåbentligt fik Peder Sonne, bryggeren i Halsnæs Bryghus ikke serveret alt sit øl ved den nyligt overståede ølfestival i Valby, for nu skal han have foden under eget bryggeri - og vise det frem.

DET ER GANSKE VIST:

Torsdag, 21/5, Kristi Himmelfarts dag, fra kl. 11:00 får Halsnæs Kommune igen efter lang tids ørkenvandring et eget bryggeri.

Da åbnes dørene for det (velsagtens næsten) færdige bryghus, eget øl serveres, bægerklang får følgeskab af et orkester, så der bør ikke være en tør plet til overs.

Så tag det pæne tøj på (og måske en paraply med) og byd vores eget bryggeri velkommen - det er jo et dejligt ændring af tidens ærgerlige trend med lukninger, konkurser o.l. for ølentusiastiske establissementer.

Der vil være udskænkninger af egne nye øltyper, rundvisninger osv.

 

Ølsmagning med Alumen Import torsdag 28/5

Allerede en uge efter åbningen af Halsnæs Bryghus har din lokalafdeling sit eget arrangement i Krudthuset, Krudtværks Allé 15B i Frederiksværk, hvor du kan sidde ned og smage på gode sager fra Alumen Import, der importerer og forhandler øl fra Asien, Tyskland, Tjekkiet og USA:

Kl. 18:30 starter vi med at spise; vi bestiller smørrebrød nede hos Runddelen: 12 kr. for små stykker, og 25 kr. for luksussmørrebrød. Ved den nødvendige tilmelding - senest tirsdag den 26. maj til Ove Petersen, tlf. 2120 4996 - skal du derfor angive hvilke og hvor mange stykker.

Kl. 19:00 vil Brian fra Alumen så komme, fortælle og vejlede.

 

Fuglebjerggård, Helsinge, lørdag 13. juni

<font size="2">Vi tager på skovtur til Fuglebjerggård med lokalforening Indre By fra København. Deres bus vil vel være fremme ved 11-tiden, så da kan vi lokale  møde op.
Per Kølster vil lave en rundvisning på bryggeriet, vi kommer til at se korn og humle og høre om hvad Per gør for det gode øl i Danmark.
Undervejs vil vi få en let frokost bestående af nogle sandwich (ikke fra Camilla Plum). Der vil være smagsprøver på 6 øl, som Per har lavet.
Vi kan være hjemme igen kl. 17. </font>

<font size="2">Turen får vi til nedsat pris, fordi vi så selv står for transporten til Fuglebjerggård. Til 200,- kr pr. person, og inkluderer rundvisning, frokost og naturligvis ølsmagning. Tilmelding til turen er nødvendig. Send en mail til Peter på paulsens@dbmail.dk .
Skriv navn og medlemsnr. og indsæt beløbet på konto 6610 4496459 senest d. 24/5.</font>

 

Sommerarrangement fredag 19/6 kl. 18

Slår lokalafdeling Halsnæs sig igen sammen med vores 'moder-lokalafdeling' Frederikssund til det "traditionelle":

Fredag, næsten Sct. Hans, spisning, medlemsmøde (i bredeste forstand), grillparty, ølsmagning (med ad libitum-muligheder), hvor der er god mulighed for at komme af med/få ekspederet større flasker, fejlkøb, fustager o.l.

Det foregår i en privat have, lige ved et bus 318-stoppested i Hornsherreds sommerland, i landsbyen Tørslev. Der vil være mulighed for at crashe/overnatte.

Du skal tilmelde dig til bo.bjoerholm(at)ale.dk, kommer til at betale et beskedent gebyr for deltagelse - og der gælder et først-til-mølle-princip.

 

59. Sandkerwa - festival i Bamberg, 20.-24. august

Charlotte & Ove Petersen fra bestyrelsen tager til denne "Sandkerwa-festival" i Tyskland (en slags byfest - i anledning af en kirke!) se fx www.sandkerwa.de .
Det kunne jo være sjovt hvis vi var flere, der mødtes dernede.
Er I interesseret, så ring til os, så kan vi guide jer derned og fortælle lidt mere om denne festival. Vi skal også rundt og besøge bryggerier i området. Ring til os på tlf. 49 26 01 22/mobil 21 20 49 96.Og lad jer ikke afskrække af at der er blandet en kirke ind i festivalen; kendere foretrækker denne fest frem for "Oktoberfest" i München, fordi man i Bamberg lægger vægt på kvaliteten af øl frem for kvantiteten.

 

Hvad skal vi i næste halvår?

Vi må se at få lavet et godt program. Hvad kan DU ønske dig? Der er vist ikke emner, som er umulige. Med god tid og planlægning kan selv svære emner vist behandles og gennemgås.

Fortæl din bestyrelse om hvad vi skal i sidste halvår af 2009.

Der er jo eet emne, der dog datomæssigt ikke er fastlagt endnu, nemlig NM (Nordsjællands Mesterskab) i smagning af håndbrygget høstøl.

Der er jo også en mulighed for "en gentagelse" af vores sidste, men aflyste arrangement, en sejl- og spadseretur til Rørvig Bryghus, hvor vejret var sublimt, men antallet af tilmeldte for lavt.

På gensyn & højt skum

din lokalforeningsformand

jan.klarskov(at)ale.dk