Fra Lokalafdeling Halsnæs

Onsdag 1. april

På denne Narrenes dag vil vi i Krudthuset, Krudtværks Allé 15B i Frederiksværk

lade os udfordre:

Er vi til nar, når vi tror at de dyre øl er bedre end de bedste af de billige?

Er vi til nar, hvis vi tror vi ved, hvad vi får af de bedste blandt de billige?

Da der jo ikke er længe til påske, vil vi lade lidt påskeøl indgå i udfordringen.

Som næsten sædvanligt kan en indledende spisning med en tilhørende øl starte aftenen:

Start kl. 18:30 og "næstformandsparret" vil have tilberedt noget passende og sammenkogt.

Selve smagningen vil starte ca. kl. 19:00.

Tilmeld dig spisning og/eller ølsmagning hos næstformanden, charlotte.petersen(at)ale.dk, mobil 3070 4415 senest søndag, 29/3, kl. 22:00.

På lørdag, 28/3 fra kl. 11:00 er der hovedforeningens generalforsamling i Odense. Det er for sent at tilmelde sig til diverse dele af den, men du kan som medlem bare dukke op til selve generalforsamlingen.

En fantastisk chance: Deltag i Lokalafdeling Hillerøds arrangement: Øl og mad af og med Brooklyn Brewery's egen brewmaster Garrett Oliver, kaldet The Brewmaster's Table efter hans berømte bog. Det foregår om torsdagen 14. maj kl. 19, dvs. vil være den helt rette opvarmning til den efterfølgende ølfestival i Valby. Kig under Hillerød og tilmeld dig til christian.erichsen(at)ale.dk.

Vores næste lokale arrangement vil være en tur til vores nabobryggeri i Rørvig, sandsynligvis lørdag 25. april. Nærmere oplysninger følger.

Vores lokalforeningsmøde i maj, den 28/5 vil være med en ølimportør, Alumén.

Har du i øvrigt overvejet at begynde at brygge selv?

For så er det nu, du skal melde dig til NM, Nordsjællands Mesterskab, og se at komme igang, i hvert fald med at få tømt de flasker, som du skal aflevere øllet i.

Til sidst en omtale af vores sidste arrangement: Økologiske øl.

Vi smagte Brakspear Organic Ale

Duchy Originals Organic Ale

Samuel Smith Organic Lager

Schnitzer Hirse Brau

Jacobsen extra pilsner

Dark horse schwarzbier fra Ørbæk   

Mageløs pilsner fra Viborg

Dupont saison bio fra Belgien

Bryg no. 73 Frisk Dobbel fra Fuglebjerggård

En ældre fransk økologisk juleøl fra formandens ølkælder skal vist helst glemmes.

Højt skum

Lokalaafdeling Halsnæs