Hip hurra humle
For din lokalafdeling Halsnæs

Det er i disse dage 5 år, siden Jan Klarskov fik til opgave at undersøge om der var grundlag for at oprette en extra lokalafdeling i Region Nordsjælland.

Han lavede en mail til alle medlemmer og indkaldte til stiftende årsmøde på cafe Nanna i Frederiksværk.

Jan Klarskov blev formand.

Charlotte Petersen blev næstformand.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev Kim Larsen Ove Petersen og Susanne Høier.

Vi startede med 45 medlemmer og er idag 99 medlemmer deraf over 25% kvindelige medlemmer. Det bringer os i toppen af lokalafdelinger med flest kvindelige medlemmer.  

Efter årsmødet gik man igang med at smage julebryg, derfor passer det jo meget godt at vi til vores 5 års fødelsdag skal smage julebryg.

     

Gennem årene er din lokalafdeling blevet "voksen".

Vi har haft mange gode oplevelser. Det har været mange spændende medlemsmøder, mange gode øl er smagt (og et par der ikke rigtigt faldt i vores smag).

Vi har igennem alle årene gjort alt for at samarbejde med det lokale erhvervsliv, det har ført til at vi de sidste år har holdt flere flotte arrangement på Øllets dag.

Vi har deltaget i Kanonfredag Halsnæsmessen og udelt smagsprøver i flere forretninger.

Igennem Hundested Erhverv er vi kommet til at kende Kokkelærer Rune fra Kokkeskolen i Hundested, som er med på vores skøre ideer og gerne udvider dem.

Vores gode samarbejde med Halsnæs Bryghus og Halsnæs håndbryggerlaug skal da også nævnes. 

Vi har flere gange været med i kapløbet om at blive årets lokalafdeling. Vi har dog aldrig vundet, men vi kæmper videre.      

Bestyrelsen består idag af seks personer. Vi vil forsat kæmpe for det gode øl på Halsnæs.

Vi har flere gode arrangementer i støbeskeen.

En stor tak til vores trofaste medlemmer, der altid støtter op om vores arrangementer.

Et stort tillykke til alle jer, uden jer ingen lokalafdeling  

 
Juleølsmagning

Den 16/11-12 afholder vi vores juleølssmagning, der også bliver en fødselsdagsfest med god mad og lagkage. Eleverne fra Kokkeskolen i Hundested laver nogle gode retter med øl i til os samt en lagkage.

Vi havde 40 pladser i byrådssalen men iløbet af ingen tid blev alle pladser solgt.

Til de heldige der skal med vil vi da lige oplyse lidt om aftenen:

Sted:

Erhvervsskolen Nordsjælland

Hundested afdeling

Nørregade 61

1. sal

3390 Hundested

Det er i samme bygning som Biblioteket i Hundested (det gamle rådhus)

De åbner hovedindgangen for os kl 18. (middagen begynder kl 18:30)

 

Pris: 250 kr pr person. Det er jo god mad og dyre øl vi skal smage.

Der er lotteri med 25 genvinster som koster 5 kr pr lod der sælges ved indgangen.

(max 4 stk pr pers.)

 
Vi har lavet en liste med dem der desværre kom for sent med tilmeldingen. Vi håber at kunne byde nogle af jer velkommen også.

 

Vi håber på en god aften, hvor vi skal smage på danske julebryg.

Nyt bryyggeri

Nordkystens Bryghus holder d. 8/12 åbent hus fra kl 11-16. Her er det muligt at se deres bryganlæg, og tale med dem. De giver også smagsprøver på deres to første øl.

Deres adresse er: Havremarken 4, 3650 Ølstykke/Værebro.

Se mere her.

Vi håber mange at vores medlemmer vil komme og byde dette nye lokale bryggeri velkommen.