Øl og desserter
I din lokalafdeling Halsnæs
Heidi fra Evetofte Bryghus serverede deres søde øl.

Tirsdag d 25/09 var vi 25 der mødte op til et dejligt møde, som var planlagt og afholdt af vores medlem Anders Frandsen.

Der var kager og søde sager så man skulle tro det var vores 5 års fødselsdag. Men det er først til julemødet, vi kan holde fødselsdag. Husk at tilmelding til dette møde er begyndt. Læs mere senere i denne mail.    

Vi startede med flutes med pålæg og røget brie. Flutes og de mange slags pålæg var en oplevelse især de hjemmerøget brieer. Det var også Anders Frandsen der havde stået for det.

Efter middagen gik vi igang med desserterne og de øl, der passede til.

Aftens første dessert var den eneste som Anders ikke havde lavet den stod vores formand Charlotte for. En lækker honnigkage opskriften kan ses her. Dertil nød vi en sød øl med en del humle fra Evetofte Bryghus. 

Derefter kom den ene lækre dessert efter den anden på bordet. Dertil fik vi de øl som Anders mener passer bedst til. Vi var mange der lærte nogle nye desserter at kende.

Rundt om bordene blev prøve nye kombinationer af øl og desserter.Der var nogle gode og nogle der ikke gik sammen, ja smag er jo forskelligt fra person til person.  

Bestyrelsen vil gerne endnu en gang takke Anders Frandsen for at han gad stå i køkkenet for os. Anders har flere arrangementer i tankerne. Efter oprydningen foreslog Anders bl.a. en aften med røgøl og røget fødevarer.

Det lykkes for os at overholde vores plan om at smagningen var færdig kl 21:40. Så vores medlemer fra Hundested kunne nå toget.

 

Julemøde

Vores juleølssmagning er også vores 5 års  fødselsdag. Den bliver afholdt på Kokkeskolen i Hundested, hvor eleverne laver middag og lagkage til os.

Der bliver besøg af vores landsformand Bo L. Jensen og pressechef Anne-mette Meyer Pedersen  

Øllet bliver juleøl fra hele Danmark

På sidste møde startede vi tilmeldingen til dette møde. Der er godt gang i tilmeldingerne.

Vil du med så skriv til Martin her eller ring på 2388 2804

 
Opslagstavlen
Årsmøde 23/10-12
Krudthuset Frederiksværk
NM i håndbryg 27/10-12
Kedelhuset Hillerød
Juleølssmagning 16/11-12
Kokkeskolen Hundested
NM i håndbryg

Nordsjællands mesterskaberne i Håndbryg afholdes 27/10-12 i Hilllerød.

9 bryggere/bryghus har tilmeldt sig med ca 35 bryg.

Der søges også frivillige, der vil hjælpe nogle timer.


NM Open har fået sig egen hjemmeside se her eller på facebook.