Øllets dag en mega succes
Fra lokalafdeling Halsnæs
Øllets Dag
Der var fuldt hus det meste af tiden

Øllets dag i Halsnæs 2009 blev en mega-succes. Dagen blev holdt i Hundested i lånte lokaler ved siden af Halsnæs Bryghus der til dagen havde lavet et specialbryg "Vinter Bryg", som endnu ikke har fået et navn. Havnen fejrede samtidig sildens dag, men det blev hurtigt klart at silden skulle svømme i godt og varieret øl.

Vi havde besøg af bryggeren fra Rørvig Bryghus, Thomas Wright der stod med 3 af sine bryg og sammen med Peter Sonne fik sig nogle gode brygmestersnakke.

Vi havde samlet et spændende udvalg på 25 forskellige øl, der foruden de førnævnte bryg også bestod af bryg fra BeerHere, Amager Bryghus samt Heerslev bryghus. Derudover havde Ove og Charlotte været i Bamberg og hente 10 forskelllige røgøl og rugøl til dagen. Flere af øllene fra beerhere og Tyskland kan normalt ikke fås i Danmark.

Vi havde fuldt hus lige fra åbningsstart og uddelte henved 1200 smagsprøver til hundredvis af gæster. Vi måtte endda udvide lukketidspunktet 1 time til kl. 16 i stedet for kl.15, hvor lokalet stadigt fuldt.

Ved afslutningen kom Havnefogeden og luftede tanken om havnens første julemarked nogensinde, hvor han kunne tænke sig af Ølentusisterne deltog med tanke på den store succes vi havde i lørdags.

I mandags havde Frederiksborg Amtsavis en artikel fra vores arrangement og flere billeder fra dagen kan ses på

http://www.dinby.dk/frederiksvaerk/danske-olentusiaster-halsnaes/fotos-fra-ollets-dag-i-hundested

Tak til hjælperne, uden hvis hjælp det ikke var gået.

Højt Skum

Danske Ølentusiaster

Halsnæs