Nordsj. mesterskab i øl til ost
også i din lokalafdeling Halsnæs
Endnu pladser tilbage. Se også nyt fra Halsnæs Bryghus sidst i mailen

Ovenpå en vel overstået Øllets Dag, skal vi finde en lokalvinder i region Nordsjællands håndbrygger konkurrence.

Region Nordsjælland gav i foråret områdets håndbryggere en udfordring: ”bryg en øl der passer til ost”.

Mere præcist skulle de brygge øl, der passede til enten en brie, emmentaler eller blåskimmel.

  
Længe har det jo været en almindelig opfattelse at til ost hører der rødvin. Men rent faktisk er der mange øl, der passer til ost.


Selv til de stærke oste findes der flere øl, der kan matche osten rent smagsmæssigt.

 
Så mød op og vær med til at punktere endnu et af vindrikkernes standpunkter.

Vi starter med Charlotte og Oves store pølse/oste bord med mange andre gode ting.

Dertil er der brød og alt hvad der ellers hører til.

Desuden får vi jo en øl, der passer til. 

Spisningen starter som altid kl. 18:30.

Selve smagningen er på 10 øl. Alle øllene er kun mærket med et bogstav, så der ikke er nogen, der kan genkende deres eller venners øl. Der vil blive udleveret en stemmeseddel, så vi kan finde en vinder.

De heldige der har prøvesmagt dem, siger meget hemmelighedsfuldt, at det er nogle gode og særdeles kraftige øl. Vi andre må bare glæde os. Der er jo altid spændende øl vores håndbryggere laver.

Sammen med øllet smager vi de oste som bryggerne mener deres øl passer til.

Til osten tilbyder din lokalafdeling en marmelade med pomerans og paprika.

En specialitet som vi fandt på Sydfynske kulinariske dage i Svendborg.

Læs mere i ØLentusiasteN

I næste nummer af ØLentusiasteN er der et tema om øl og ost. Her kan du læse meget mere om dette spændende emne.

Højt skum
 
Kalender
23/9-10
Ost og håndbrygget øl
26/10-10
Årsmøde og Oktoberfest
25/11-10
Juleølssmagning
Tilmelding

Næste møde finder sted i Krudthuset, Krudtværksalleen 15b, 3300 Frederiksværk. Den 23/09-10 kl 18:30/19:15.

Maden koster 50 kr.

Smagningen koster 75 kr.

  

Tilmelding til Charlotte Petersen klik her eller på 3070 4415  senest den21/09-10 kl. 20.

Vi laver en eller anden form for konkurrence, hvor overskuddet går til vores julefrokost og sommerfest

Halsnæs Bryghus

Halsnæs Bryghus har netop udsendt deres program for efterår og vinter.

Læs mere her.

Din lokalbestyrelse har bestilt bord til foredraget med Carsten Berthelsen (4/11-10). Vil du/I sidde sammen med os, så oplys ved tilmelding, at du/I gerne vil sidde ved DØE Halsnæs' bord (bestilt af Charlotte Petersen).