Den 29. oktober: Årsmøde med Tip en 9'er

 


Tirsdag den 29. oktober mødte 21 medlemmer op til Årsmødet og blandt dem var vores Regionsformand, Allan Jensen.
Mødet forløb efter de nye forskrifter, da vi sidste år vedtog at blive ”Paragraf 14 afdeling”, hvilket bare vil sige, at vi nu skal fremlægge et regnskab. Den afgående formand fremlagde en årsberetning, som vi alle kan være stolte af og vi fik også valgt en ny formand, Michael Høgh.
Herfra skal lyde en stort tak til Thorbjørn for hans flotte indsats gennem 4 år som formand og ikke mindst et ligeså stort tillykke til den nye formand, Michael Høgh.
Det samlede referat kan læses her.

En enkelt var nød til at gå på arbejde, mens de 20 andre var klar til aftenens ”Tip en 9’er”, som var en øl-tipskupon lavet af Brian til anledningen. Før der blev tippet løs, skulle vi have fundet en vinder af ”deltagerkonkurrencen", som skulle findes blandt deltagere i det forløbne års smagninger - Havde man været til alle 10 smagninger, havde man hele 10 lodder i puljen.
Den heldige vinder blev Erling og han fik en ølkurv med gode sager i :)

Så var det som sagt tid til at krydse af i kuponen og Thorbjørn stod ude bag ved og hældte øllene over på kander, så man ikke kunne gætte ud fra flaskeform eller om den var på dåse.
Jeg havde prøvet at lave alt fra ret umulige spørgsmål til mere ”almindelige” smagsspørgsmål og der var også mange bud på svarene efterhånden, som øllene kom ind – Smag på Stouten og gæt hvilken af tre landsdele, den kommer fra, var et af spørgsmålene.  Hvilket glas serveres denne Belgier i på et godt ølsted, var et andet. Du kan se hele ”Tips en 9’er” kuponen her.
Martin Johansen var den bedste tipper med 7 ud af 9 rigtige og han blev også præmieret med en lækker ølkurv :)

Til slut havde Regionsformanden en overraskelse til både Thorbjørn og jeg, da han overrakte en lækker øl til os hver, som tak for vores arbejde gennem året – En ”Rodenbach, Caractère Rouge” til Thorbjørn og en ”The Lost Abbey, Judement Day” til mig. Det var vi begge meget glade for og stolte af :)

Tusind tak for hjælpen med alt lige fra ølindkøb (Erling og Thorbjørn), bordflytninger (Willem) og ophældning af øl (Thorbjørn).

Vi ses til Juleølssmagningen næste gang :)
Højt skum
Brian

Følg os på Facebook

De 9 tipsøl + 1:

1) Hancock, Hancock Beer , 6,3%
2) Brouwerij Bosteels, Pauwel Kwak, 8%
3) Hobgoblin, Ruby Beer, 5,2%
4) Håndbryg fra Danmark
5) Torpedo Extra IPA,
     Sierra Nevada Brewing Co., 7,2%

6) Midtfyns Bryghus, Stout, 7,2%
7) La Trappe, Quadrupel, 10,0%
8) Beer Here, Kaffe Karma, 6,0%
9) Hornbeer, Caribbean Rumstout, 10,0%

Thorbjørns ”Tak for samarbejdet” øl:
Struise, Pannepot 2012, 10%