Den 5. september: Øllets Dag

 


Den 1. lørdag i september er dagen, hvor Danske Ølentusiaster over hele landet fejrer Øllets Dag. Eller plejer for i år er det jo blevet et mærkeligt amputeret år.
Men trods det for vort land så svære tider højtideligholdt lokalafdeling Holstebro dagen - Oven i købet ved at være til stede to steder i/ved gågaden i modsætning til tidligere år, hvor vi kun stod et sted.

Vi havde spurgt Estate Wine på Apotheket og LARSEN Holstebro om vi kunne lave noget i fællesskab, og det synes de var en fantastisk idé.
Så vi tog opstillingen udenfor de to butikker med masser af frivillige medlemmer til at sælge et udvalg af det øl de to steder hver især har på hylderne.
Alle de frivillige var iklædt den blå Øllets Dag t-shirt, vores beachflag, bannere og infostandere vejrede i vinden og prøvenumre af vores blad ØlentusiasteN var linet op i lange baner. Fra kl. 11 til 15 kunne interesserede købe smagsprøver og få en sludder om det herlige øl OG hvad Danske Ølentusiaster står for.

Vi havde også taget vores eget øl med, altså de 3 der er en del af Danske Ølentusiasters Ølvalg 2020, så de besøgende kunne også få et indtryk af forskellige IPA typer.
Ifølge de frivillige, jeg efterfølgende har været i kontakt med, blev det en hyggelig dag, hvor der bl.a. blev serveret masser af smagsprøver på øl tilsat alt lige fra kvæde til bacon.

Tusind tak til de frivillige og Eatste Wine på Apotheket og LARSEN Holstebro, håber vi kan gøre det igen næste år.

Højt skum
Michael Høgh

Følg os på Facebook