Hvis du har problemer med at læse mailen, kan du læse den her i stedet: Nyhedsmail Oktober.

Årsmøde

Tirsdag d. 29. oktober holder vi Årsmøde med "Tip en 9ér" på Fox & Hounds kl. 19.00.
Først holder vi Årsmøde efter foreningens forskrifter.
Kom og vær med til at give din menig om årets arrangementer og også meget gerne give input til den nye bestyrelse med dine ideer.

Vi skal have ny formand, da Thorbjørn højst sandsynlig kommer til arbejde en del i Sverige det næste år., så har du lyst til at give en hånd med som formand, vil vi i bestyrelsen meget gerne høre fra dig.
Der vil også være mulighed for at blive medlem af bestyrelsen og være med til at lave smagninger og praktiske gøremål - I så fald vil vi i bestyrelsen også gerne høre fra dig :)

Efter Årsmødet er der "Tip en 9'er", som er en ny konkurrence for dine smagsløg og din ølviden - En tipskupon med 1 X 2 spørgsmål.
Den dygtigste tipper bliver præmieret med en øl-kurv.
Lykkens gudinde, Charlotte vil trække en vinder i "deltagerkonkurrencen", som findes blandt alle deltagere i det forløbne års smagninger - Har du været til alle 10 smagninger, har du hele 10 lodder i puljen!
Her er præmien også en øl-kurv.

Prisen er kr. 50,-
Tilmelding  til smagningen hos næstformanden på brian.holgersen(at)ale.dk
Sidste frist er 22/10.

Ny Formand

Som nævnt på seneste møde så genopstiller vores formand ikke til årsmødet. Har du lyst til at være med til at drive foreningen videre frem, så er dette din chance.

Arbejdet som lokalformand er i samarbejde med bestyrelse og aktivitetsudvalg at være ankermand for foreningens lokale aktiviteter, og at tegne foreningen. Det er spændende og givende arbejde! Kontakt Thorbjørn på 23656105 hvis du ønsker at drøfte mulighederne eller hvis du har spørgsmål.

Årets Regionstur

Fredag d. 1. november har vi Regionstur "Rowdy Hops" i Århus
Årets regionale ølrejse går til Aarhus, hvor gode kræfter arrangerer ølfestivalen ”Rowdy Hops”. De har det bedste ølprogram i Jylland NOGENSINDE, og dette er således en historisk mulighed for en fantastisk øloplevelse i absolut særklasse.
Der kommer blandt andet Gamma, Alefarm, Cloudwater, Lervig, Frau Gruber, Omnipollo, Mikkeller Baghaven, ÅBEN, Northern Monk…og MANGE flere fra den absolutte superliga både herhjemme og internationalt:

Køb dine billetter selv!

Læs mere og køb selv din festivalbillet her før der bliver udsolgt: https://www.facebook.com/events/669420146837552/

Festivalen har 2 seancer á 3 timer som man kan købe adgang til. Af hensyn til folks personlige planlægning så vil turen således være op til Jer selv at planlægge. Du skal selv købe billetter til lige præcis den seance DU har tid og lyst til - samt selv arrangere din rejse ud og hjem. Ligeledes skal du selv købe billetten til festivalen.

Refundering af togrejse – sådan gør du

Konceptet er simpelt: Du arrangerer selv turen, og DØE refunderer din togbillet. DØE Region Midtjylland refunderer din togbillet op til 100 kr for togrejser på strækningen mellem Struer og Aarhus d. 1. november 2019. - En DSB orange billet fra Holstebro til Århus koster kr. 49,- ( Og det samme retur :) )
Du vælger selv om du rejser over Herning eller Viborg, eller står på et helt tredje sted på strækningen, så længe det er påstigning i Region Midtjylland (sidste station mod Århus er Bjerringbro og Laven St.). For dette beløb kan man komme Holstebro-Aarhus T/R med DSB når man køber en orange billet i god tid. Når du har købt din festivalbillet og din togbillet, så send et billede af billetten i læsbar stand til regionsformand Allan Jensen på allan.jensen(at)ale.dk og vedlæg kontonr som pengene skal refunderes til. Man skal kunne læse billetprisen, og vi refunderer beløb op til 100 kr pr. billet købt til et gyldigt medlem af Danske Ølentusiaster på de ovenfor nævnte strækninger. Du kan således IKKE få refunderet togbilletten til din nabo som ikke er medlem, og ej heller din togrejse fra Fyn. Billetten skal være indsendt inden 8. november, herefter bortfalder tilbuddet om refundering. Refundering af beløbet vil ske omkring d. 11 november.

Vi håber at rigtig mange vil støtte op om denne nye festival, og regionsbestyrelsen ønsker Jer en rigtig god tur!

Kommende arrangementer:

Tirsdag d. 26. november holder vi Juleøl smagning på Fox & Hounds kl. 19.00.
Aksel står denne gang for årets sidste smagning, der traditionen tro er på årets ypperlige Juleøl.

Prisen er kr. 120,-
Tilmelding hos næstformanden på brian.holgersen(at)ale.dk
Sidste frist er 19/11.

Se på hjemmesiden:

Holstebro afdelingen har en side under ale.dk: DØE Lokalafdeling Holstebro
Her har du bla andet mulighed for at følge med i hvilke smagninger vi har haft af under "Fotoalbum".
Du har også mulighed for at følge med i, hvad der er planlagt for de næste måneder under "Arrangementer".
 

Følg os på Facebook