Hvis du har problemer med at læse mailen, kan du læse den her i stedet: Nyhedsmail, Håndbrygger Aften reminder og Ølvalg

Håndbrygger Aften

Tirsdag den 25. august holder vi Håndbrygger Aften kl 19.00 på Fox & Hounds
Covid 19 situationen er faldet så meget til ro, at vi kan give håndbryggerne lov til at vise os, hvad de kan lave udi håndbryggens ædle kunst.
Michael K. står for at samle noget godt og spændende håndbrygget øl sammen. Det er gået hen og blevet en tradition, at vi skal smage nogle lækre håndbryggede øl, så du kan roligt glæde dig :)

Der bliver bliver en 8-10 øl og de første deltagende øl er lanceret:
1) Bo Jensen,
    Porse Kølsch
2) Peter Poulsen,
    Poulsens #008, Limfjordsporter, 6.3%
3) Thorbjørn Jacobsen,
     Røgøl, 5.4%
4) Martin S. Johansen og Jørn K. Sørensen,
    Storåporter, Baltisk porter, 9.1%
5) Michael Knudsgaard,
    Munke juice, Mørk stærk belgisk øl 11,3%

Prisen er kr. 100,-
Tilmelding hos næstformanden på brian.holgersen(at)ale.dk
Sidste frist er 18/8

Ølvalg 2020

Tre år, tre øl – Valget er dit.
Det er Danske Ølentusiaster ambition, at vi over tre år kan afholde tre ølvalg med forskellige øltyper og forskellige bryghuse som samarbejdspartnere. Men som nævnt ikke et hvilken som helst ølvalg, for vi skal i år smage og stemme os til danskernes foretrukne IPA-type.
DØE har i samarbejde med Skanderborg Bryghus og North Retail fået brygget tre forskellige IPA'er:

Den Lange Sørejse:
En klassisk engelsk IPA, der med sine engelske humler giver krydrede smagsnoter og efterlader en rundhåndet bitterhed på tungen i lang tid.

De Bitre Humler:
En læskende US West Coast IPA med masser af amerikansk humle, der giver den en smag af grapefrugt og sommer på stranden.

Den Nye Humlejuice:
En gylden, hazy US New England IPA, der minder om eksotiske frugter, der køler om sommeren og smager af sol hele året rundt.

Øllene kan fra uge 36 købes i Salling og udvalgte Dagrofa-butikker, men som medlem har du allerede nu mulighed for at købe et smagesæt med 3 smageglas.
Bestil inden d. 23. august og få garanteret levering i uge 35 - Du skal være logget ind for at kunne se produktet. Klik her

Du kan stemme på din favorit fra lørdag d. 5 september til fredag d. 4 december 2020.

Kommende arrangementer:

Lørdag den 5. september fejrer vi Øllet Dag.
Nærmere information følger.


Lørdag den 12. september er der Regionstur til Nr. Nissum Håndbryg
Lokalafdeling Herning har arrangeret besøget hos Nr. Nissum Håndbryg, som også kan tilbyde Bed & Breakfast, vildmarksbad og sauna – Vi holder os dog til øllet og lidt mad i denne omgang :)

Der er opsamling med bus ved banegården kl. 12.15.
Der køres retur fra Nr. Nissum kl. 18.00 og vi vil være i Holstebro ca kl 18.45.

Ankomst til Nr. Nissum kl. 13.00, hvor du/I kan se deres håndbryggeri og efter rundturen, vil der være en ølsmagning med 5 x 10 cl. håndbrygget øl.
For at vi ikke kun skal fylde maven med spændende håndbryggede øl, vil der blive serveret tapas med tilhørende øl (50 cl.) efter ølsmagningen.
Ønsker du/I yderligere øl, kan de købes til 40 kr. per ½ liter.
Hvis vejret tillader det, kan vi se deres hytter og vildmarksbadet og nyde en øl der (for egen regning).

Seneste tilmelding er mandag den 24. august 2020.
De kan dække op til 36 personer, så vent ikke for længe med at tilmelde jer arrangementet.
Det koster kr. 375,00 per person ved min. 10 personer.
Tilmeldingen er kun gyldig ved indbetaling via MobilePay nr. 9686EN.
Husk at oplyse navn, medlemsnummer og hvor du/I ønsker at stå på bussen.


Tirsdag den 29. september holder vi medlemsmøde kl 19.00 på Fox & Hounds
Smagningen er allerede fuldt booket, men det er stadig muligt at komme på ventelisten - Så har du stadig chancen for at komme til denne uimodståelige smagning, hvis en af deltagerne skulle melde fra.
-----------------------------------------
Morten er gået i det sure hjørne.
Det bliver en ren surølssmagning og hvis du ikke føler dig helt hjemme i surt øl, er her en glimrende chance for at udvide din horisont lidt :)

1) Boon, Oude Geuze Mariage Parfait, 8,0%
2) Oud Beersel, Oude Lambiek, 5,8%
3) Mikkeller Baghaven, Spätale Paulinsberg Vineyard, 8,8%
4) Mikkeller, Spontan Carrot, 2016, 7,7%
5) Cantillon, Grand Cru Bruocsella, 5,0%
6) Hanssens, Oude Kriek, 6,0%
7) Mikkeller, Scour Scandinavia Spontan Seabuckthorn, 7,7%
8) Girardin, Kriek, 5,0%
9) 3 Fonteinen, Hommage 2018-2019, 5,8%
10) 3 Fonteinen, Oude Geuze Armand & Gaston 2018-2019, 6,0%

Prisen er kr. 150,-
Max 22 personer - Tilmeldingen er først gældende, når du har meldt dig til pr mail til  brian.holgersen(at)ale.dk
Der vil blive lavet en venteliste.
Tilmelding hos næstformanden på brian.holgersen(at)ale.dk
Sidste frist er 22/9 2020.

Se på hjemmesiden:

Holstebro afdelingen har en side under ale.dk: DØE Lokalafdeling Holstebro
Her har du bla andet mulighed for at følge med i hvilke smagninger vi har haft af under "Fotoalbum".
Du har også mulighed for at følge med i, hvad der er planlagt for de næste måneder under "Arrangementer".
 

Følg os på Facebook