Nyhedsbrev Marts - Lokalafdeling Århus syd

Kære medlem

Så er solen over os og vi kan rigtigt glæde os over at det snart bliver forår.
Hylderne i butikkerne er fyldt godt op med påske og forårs øl til, at forsøde ganen i denne smukke tid.

Ud over alt dette, er det nu igen blevet tid til at mødes her på onsdag i den hyggelige øl kælder i Grøfthøjparken, til en spændende øl smagning.

Læs nedenstående nyhedsbrev og få øl på tanden til at møde op til denne og nogle af de mange andre arrangementer der findes i dit område. 

Dette nyhedsbrev omhandler.

  • Næste Smagning i Lokalafdeling Århus syd
  • Øl og mad med Voldby Købmandsgaard og Prima beer.
  • Århus C medlemsmøde.
  • Ølsmagning med Torben Mathews hos Brdr. Schmidt.
  • Salling ølmesse
  • Jane og Shane på Aarhus bryghus
Næste Smagning i Lokalafdeling Århus syd
NU PÅ ONSDAG DEN: 21. MARTS

Kom og vær med på onsdag, hvor lokalafdeling Århus syd inviterer til endnu en hyggelig ølsmagning.

Denne måneds tema er: Blindsmagning

Du behøver absolut ikke være øl-nørd eller have en næse som en trænet Sankt Bernhardshund for at deltage i næste måneds smagning i syd. Nej, det er meningen at vi som altid skal hygge os og måske blive lidt klogere på det gode øl.

Vi inddeler folk i hold, hvor vi så skal dyste lidt mod hinanden.
Og jeg lover ALLE har en chance.
Og ingen konkurrence uden ølpræmier.

(Faktisk vil der være en præmie til alle fremmødte)

Vi glæder os til at se jer alle.

Prisen er kun 50 kr (ved over 31 fremmødte).
Og smagningen består af min. 8 nøge udvalgte øl, (yes den er god nok).


Stedet er som normalt, Grøfthøjparken 159, kælderen. 8260 Viby J.
Og tidspunket kl. 19.00

Denne smagning kræver ingen tilmelding på forhånd, bare mød op.

Det bliver helt sikkert en super hyggelig og mega sjov aften blandt jer dejlige øl entusiaster.

Med venlige øl-hilsner
Lokal afdeling Århus syd
Danmarks Hyggeligste Lokalafdeling.

  

Andre arrangementer
Øl og mad med Voldby Købmandsgaard og Prima beer
DEN 23. MARTS I VOLDBY FORSAMLINGSHUS

Kom til 3 retters menu med dertilhørende ølsmagning den 23. marts Kl.19.00.

Voldby Købmandsgaard har inviteret Prima Beer, som importerer fra bryggeriet Primator. Du vil blive guidet igennem ti af bryggeriets gode øl. Der er brugt øl som et element til hver af de tre retter der serveres. Så kom og få en smagsoplevelse og en hyggelig aften. Smagningen bliver afholdt i Voldby Forsamlingshus som ligger 100 m fra butikken. Bus 114 går lige til døren

Menuen er:

Forret
Flødelegeret svampesuppe-lavet på forårets svampe, kylling og Primator hvedeøl.
Hertil stenovnsbagte boller.

Hovedret
Langtidsbraiseret Oksetyksteg i Premium Dark,
hertil langtidsbagte løg og rodfrugter med gremolata, salat med blåbær, æbler og valnødder samt persillekartofler.

Dessert
Æblekage med ølmarinerede makroner, jordbærvandbakkelser, flødeskum og chokolade.


Ind imellem retterne vil der også blive smagt på øl.

Prisen er 350 kr. og billetter kan købes her 

 

Århus C medlemsmøde
28. MARTS HOS HAANDBRYGGERLAUGET AF 1970

Vi er blevet inviteret indenfor hos Haandbryggerlauget af 1970 i Brabrand. Lauget blev stiftet den 19. marts i 1970, af nogle initiativrige mennesker, som havde fået den geniale ide, at bringe beboerne i det nybyggede Gellerupparken tættere sammen via håndbrygget øl.

Laugets Oldermand Preben Hulthin (YES, vores alle sammens øl ven fra Århus syd) vil vise rundt i bryggeriet og fortælle historien om stedet, hvor der i tidens løb er blevet brygget over 400.000 liter øl.

Vi skal selvfølgelig også smage noget spændene øl. Vi får besøg af Jonas fra Syndikatet, som mange kender for deres øl - Redaktøren der blev brygget hos Randers Bryghus. Siden da er andre øl kommet til som f.eks. Kassemesteren, Agenten og Sekretæren. Vi skal smage 5-6 øl fra Syndikatet. Læs mere om Syndikatet på: http://www.syndikatet.dk/

Arrangementet finder sted onsdag d. 28. marts kl. 19. og koster 120 kr. pr. person.

Haandbryggerlauget af 1970 bor på adressen: Edwin Rahs vej 6B, 8220 Brabrand (indgang gennem lågen under skiltet ved gavlen).

Det er nemt at komme til med bussen, da linje 4A holder 6 minutters gang fra bryggeriet.

Læs alt om Haandbryggerlauget af 1970

 

Ølsmagning med Torben Mathews
DEN 28. MARTS HOS BRDR. SCHMIDT VINHANDEL

FÅ PLADSER TILBAGE:
Onsdag den 28. Marts 2012 kl. 19.30 præsentere Brdr. Schmidt Vinhandel en stor ølsmagning med Torben Mathews.

Torben har skrevet 2 bøger om sammensætningen af øl og mad, samt en tv serie med fokus på de nye Danske Mikrobryggerier. Så glæd dig til en spændende aften.Vel mødt til en hyggelig og lærerig aften!
Pr. person kr. 225,-

Køb billetter her

 

Salling ølmesse
TORSDAG DEN. 29 MARTS og FREDAG DEN. 30 MARTS

Igen i år afholder Salling ølmesse. Pt. deltager følgende bryggerier/importører:

Aarhus Bryghus - Theobrands -  One pint - Nørrebro Bryghus - Fanø Bryghus - Steensbogaard - Hornbeer - Klosterbrygeriet - Øl huset - Dansk mjød - Fur Bryghus - Wintercoat Beer - Premium Beer - Randers bryghus - Carlsberg - Traditionel cider - Dki

Ølentusiasterne i Århus er selvfølgelig også med.

Du er meget velkommen til at kigge forbi til en hyggelig snak over noget godt øl.

Messen finder sted fra kl. 12-18 begge dage.

 

Jane & Shane
21. APRIL PÅ AARHUS BRYGHUS

Dørene åbner klokken 14.00 og JANE & SHANE optræder med musikalske venner fra 14.30-17.30. Der er kun plads til 90 gæster.

Han er fra Irland og hun er fra England. Duoen Jane & Shane blev landskendte, da de optrådte med Niels Haugsgaard. Der er tale om forførende britisk folkemusik.
Duoen Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse.

Tilmelding til nfb@aarhusbryghus.dk strengt nødvendig. Der vil være rift om billetterne, så hurtig tilmelding anbefales. Pris 125.- pr billet.

Der vil samtidig kunne præsenteres Aarhus bryghus nye sommer-øl

Der bliver ikke solgt billetter ved døren. De skal bestilles på forhånd via en mail.

 

 
Syd´s øl-kalender 2012

21. Mar. Blindsmagning.
18. apr. Landskampen
16. Maj Lambic
20. juni besøg af Eddie fra Midtfyens bryghus
18. juli Jorden rundt
15. aug. Sommerfest
19. Sep. Årsmøde + surprise
17. Okt. Håndbryg
21. Nov. Samarbejdsbryg
19. Dec. Julefrokost 

Helt ny påske øl

Klosterbryggeriget "Påske" 7,2%
Flot rød/brun bock med en sødlig og god maltet aroma. Smagen er fyldig med en ristet, karamel smag og med en perfekt alkohold finish. En yderst afballanceret bock til påskefrokosten.

Kan købes hos Brd. Smith i Vibycenteret.

Giv en gave som holder
OG FÅ 100 kr. TIL DIG SELV

Bliver du inviteret til påskefrokost, så giv da en værtinde gave som ikke visner.
Et medlemsskab i Danmarks hyggeligste klub.
Danske ølentuiaster, en verden af god øl.

Giv et årligt personligt medlemskab eller husstandsmedlemskab´s gave.
Der udstedes et flot gavekort, som sendes til dig sammen med:

1 stk. Smageglas
1 stk. Glasholder
1 stk. Det danske Ølsprog
1 stk. Festivalguide
1 stk. Værtshusguide

samt et velkomstbrev, hvor vi fortæller, hvem gaven er fra.
Du kan så overrække gaven ved rette lejlighed. Der er plads til en personlig hilsen på gavekortet.

Alt dette for kun 350 kr.

Gavekort bestilles og betales via siderne 'Gavekort én person' og 'Gavekort Husstand'. Der er også plads til en personlig hilsen til modtageren/modtagerne.

Og ikke nok med du bliver populær, ja så for du også 100 kr. selv som bliver trukket af dit næste års medlemsskab.   

Ny øl fra Aarhus bryghus

Kom ned på Cockney Pub og smag den nyeste øl fra fad. Black Pearl er en pimpet udgave af Aarhus Bryghus Imperial Stout med en let røget whisky, østerssovs og lime, 9% alkohol.

Smag også Black Pearl V2 hos Cockney Pub og Pub'en i Jægergårdsgade. Den er også baseret på Imperial Stout. Denne gang med rom, ingefær, østerssovs og lime, 8,5%.

Black Pearl V2.5 på vej til hanerne hos Pub'en, Cockney Pub og Datalogisk Fredagsbar. Af hensyn til ikke-rygere Sørger Niels om de næste gang skal lave en "fedagsbar" fra klokken 15-17 på bryggeriet, hvor forsøgsbrygget også vil kunne smages. Er der interesse for dette læg evt. en kommentar her.

Bryggeriget Sct. Clemens

Månedens øl hos Bryggeriet Sct. Clemens hedder SAGA-BRYG.  Alkoholstyrken er på ca. 5,4-6,4 %. Månedens øl anmeldes af Ulla Loumand konferencekoordinator ved Aarhus Universitet for den 15. Internationale Sagakonference, der afholdes i dagene fra den 5. til den 11. august 2012.

Den historiske øl med mjødurt, honning og enebær passer bedst i selskab med et vaskeægte vikingemåltid, eller i hvert fald mad med smag. Det er en øl, i hvis selskab jeg fornemmede skibets knagen, øksehug og vejrbidte ansigter fra fortiden - med andre ord historie på haner.

Læs hele anmeldelsen her

DØE Århus på facebook

DØE Århus Syd og C er på Facebook
Vi er nu 148 personer.

Læs om øl arrangementer nær dig og få gode links til øl relaterede ting.
Du finder os ved at skrive "Danske Ølentusiaster i Århus" i søgefeltet på facebook.

Eller tryk her 

 

Transport Info

Der er mange muligheder at komme til Århus syd medlemsmøderne i grøfthøjparken 159.
Bus 11, Bus 14 og Bus 1A