Sommerfest og ølmærket

Kære medlemmer af Lokalafdeling Halsnæs

Du / I hele familien inviteres hermed til vores årlige sommerfest

4. juni  2016   kl. 14:00


Der er bestilt godt vejr, til sjove havelege, men der sættes også telt op, vi kan sidde i.

Der opkræves et beløb til fællesudgifter, nærmere kommer. Men vi plejer at have skaffet masser af godt øl.

Kærlig hilsen

Bestyrelsen

Du skal selv medbringe kød til grillen og godt humør. slagter Duelund i Frederiksværk tilbød at såfremt flere kan gå sammen og bestille, så ville han give os et tilbud.

S.u. senest d. 1.  juni eller hurtigst muligt, så vores festarrangører Elsebeth og Erik ved hvor meget der skal købes ind, hvormange stole der  skal bruges m.v.
på tlf. 30 50 60 24 eller erikduer@gmail.com

Frederiksværkvej 81A

3390 Hundested

 

Der vil være mulighed for overnatning i eget telt i haven.

Ølmærket

Torsdag d. 26. Maj kl. 16.30 overrækker Danske Ølentusiaster, Lokalafdeling Halsnæs diplom  til Skjold Burne for bedste øl indkøbssted i Halsnæs. Det vil sige at Skjold Burne er optaget i ølmærke appen. Vi har indstillet dem og er meget glade for at kunne overrække diplomet som bevis.

Casper og Jan vil begge være vært ved et lille traktement i forretningen og da der lige er kommet nye og meget spændende udenlandske øl på hylderne, vil de åbne nogle af disse øl og traktere dem der møder op for at festliggøre denne event. Kom og festliggør dagen.

 

Fredag d. 27. Maj kl. 16.30 overrækker Danske Ølentusiaster, Lokalafdeling Halsnæs diplom til Halsnæs Bryghus for bedste udskænkningssted i Halsnæs. Det vil sige at Halsnæs Bryghus er optaget i ølmærke appen. Jeg har aftalt med Mette og Maise, at overrækkelsen sker kl. 16.30 og vi håber så mange om muligt møder op på Halsnæs Bryghus.

Læs mere om ølmærket her

Brug Internettet til at finde ølstederne, klik her: www.godeoelsteder.dk

Installering på din smartphone eller tablet

Du kan installere den nye web-app på din smartphone og tablet, så du har adgang til den, som enhver anden app.

Sådan gør du:

1. Start en web-browser på enheden

2. Gå til GodeØlsteder.dk

3. Opret GodeØlsteder.dk på din skærm. Dette punkt skal gøres lidt forskelligt afhængigt af styresystemet på din enhed.

Android:

Her kan det hedde lidt forskelligt. På nogle telefoner skal man i browseren internet tilføje bogmærke til baggrund. I browseren Chrome kan man vælge menu-punktet ¨føj til startskærm, På andre telefoner hedder det ¨Tilføj genvej på startskærm¨. Prøv dig frem.

Apple/IOS:

I browseren Safari skal du klikke på ikonet ¨kasse med pil op¨. Vælg ¨føj til startskærm¨. 

Microsoft:

I Edge browseren vælger du menupunktet ¨fastgør denne side til start¨.

Kilde: Artikel fra Ølentusiasten nr. 91 april/maj 2016

 

 

 

Opskrifter med øl

Vi har oprettet et faneblad på vores hjemmeside som hedder opskrifter. Der ligger nu 4 opskrifter hvor øl indgår som en ingrediens. Skulle du have en god opskrift liggende hvor der bruges øl, send den meget gerne til os.