Nyhedsbrev oktober 2010

 

1. Øllets dag

2. Årsmødet

3. Mad med/og Øl

4. Juleøl/frokost

5. På bedding

6. CSA (BeerHere)

7. Links

En beskrivelse af de kommende arrangementer kan læses på www.fredericia.ale.dk

Ad. 1:

I år var vi begunstiget af et usædvanlig flot vejr, hvilket betød, at mere end 1000 personer kiggede forbi på Ryes Plads, og flere end 50 meldte sig ind i foreningen, så nu er vi 216 medlemmer. Læs og se mere om dagen: http://www.ale.dk/index.php?id=8043

Ad. 2:

Husk årsmødet d. 21. oktober, hvor vi får besøg af Torben Mathews. Prisen er kun 50 kr. pr. person. Sidste tilmeldingsfrist er torsdag d. 14. oktober. Læs mere: http://www.ale.dk/index.php?id=5401

Ad. 3:

Onsdag d. 17. november vil Søren Pedersen her fra Fredericia guide os igennem tilberedningen af en 3 retters menu. Det foregår på Egumvejens Skole startende kl. 17.30, og vi skal være ude igen kl. 22.00.

Menuen er

Torsk dampet i mørk hvedebryg
med friterede kapers, rødbedesalat
og kold sennepscreme

Ale Braseriet Andebryst
med smørstegte svampe, bagte rødløg
og pom Rissole

Figner glaseret i mørk kraftig ale
med Mascarpone creme tilsmagt med lime

Prisen er 150 kr. pr. person. Sidste tilmelding: onsdag d. 10. november. Max 30 deltagere.

Tilmelding – læs her: http://www.ale.dk/index.php?id=5401

Ad. 4:

Lørdag d. 11. december er der julefrokost med juleølsmagning i Round Tables lokaler fra kl. 18.00 til 22.00.

Prisen er den samme, som sidste år – 150 kr. pr person.

Tilmelding – læs her: http://www.ale.dk/index.php?id=5401

Ad. 5.:

Januar: Retrosmagning - vi skal smage et udvalg af de øl, der var repræsenteret på Øllets dag i Fredericia.

Februar: Finalesmagning - forhåbentlig får vi fat i alle 10 finalister i afstemningen om årets ølnyhed.

Marts: Besøg på Midtfyns Bryghus.

Ad. 6:

Fra Den Lille Vinkælder har vi modtaget flg.:

Det er igen lykkedes mig at få én af de danske ”superliga-bryggere” til at stille op i Den lille Vinkælder: Fredag d. 26. november kl. 19 er Christian Skovdal Andersen – ophavsmanden til ”Ølfabrikken”, nu ”BeerHere” og snart også ”BierWerk”, Sydafrika – i DLV med både smagsprøver og ”snak”. Prisen for arrangementet er 250.- Vi giver dog 5% rabat til DØE-medlemmer – dvs. runde 235.- for DØE-folk. Vi har plads til max 30 deltagere, så vær hurtige, hvis det har interesse!

Mvh.

Steen

Den lille Vinkælder, tlf. 2423 6763

Ad. 6:

Dette arrangerer vore naboforeninger

Middelfart: http://www.ale.dk/index.php?id=329

Horsens: http://www.ale.dk/index.php?id=249

Vejle: http://www.ale.dk/index.php?id=465

Kolding: http://www.ale.dk/index.php?id=265

Pbv.

Rudy