Lokalafdeling Hillerød

Oktober 2010 - Nyhedsbrev #85


Kære medlemmer i Lokalafdeling Hillerød.

I dette nyhedsbrev kan du læse om følgende:

  • næste medlemsmøde
  • seneste medlemsmøde
  • tilbud fra Kvickly, Allerød

Næste medlemsmøde: Årsmøde

 

”Så er der gået endnu et år”, som formænd plejer at indlede referatet med. Og det er helt korrekt, for et år siden mødtes vi i den genåbnede Slotskros krostue, men den er siden hen gået konkurs to gange, så vi ses i ”Kedelhuset”.

Lokalafdelingen er sponsor for en øl til at skylle formandens beretning ned med.

Herefter er der valg til bestyrelses- og andre poster, de fleste genvalg, men også tre nyvalg. Hent dagsorden HER.

For at have en handledygtig lokalbestyrelse og kunne opretholde det nuværende aktivitetsniveau er det derfor vigtigt at vi får genbesat de ledige poster. Overvej derfor allerede nu om du har mulighed for at deltage i bestyrelsesarbejdet og tilrettelæggelsen af medlemsaktiviteterne.

Husk at medbringe ønsker til næste års arrangementer.

 

Efter årsmødet har vi traditionelt en interessant ølsmagning, og det er lykkedes at hente Ole Madsen herover til det arrangement, som var planlagt til Fredensborg i august, men som desværre måtte aflyses.

 

Vi har sat Ekstrabladets ølanmelder i stævne, han hedder Ole Madsen, og hvis navnet lyder bekendt, er det nok fordi selv samme Ole er redaktør af vor allesammens ØLentusiasteN!

I Oles dunkle fortid i Gellerupparken i Brabrand, avancerede han til håndsvendebrygger i Haandbryggerlauget af 1970. Og således rustet til at være medstifter af vor hæderkronede forening, som Ole med utrættelig iver har holdt sammen på via et af landets bedste medlemsblade.

Den opmærksomme læser har for længst opdaget at Ole ikke blot rapporterer hvad der er sket i øllets verden, men i allerhøjeste grad tager del i debatten og udsteder stribevis af ”fatwa’er” når markedet oversvømmes af underlødige produkter, målrettet mod børn og unge mennesker.

Det bliver ret spændende at smage Oles udvalgte øl, men én ting er helt sikker: Der er alt for meget ølsnobberi i Danske Ølentusiaster, ifølge Ole!

Men ellers vil aftenens underholdning primært være lige dele DØE, anekdoter, pædagogik og praleri.

 

 

Som sædvanligt, når Slotskroen er gået konkurs, mødes vi i:

”Kedelhuset”, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød (bag biblioteket).

Torsdag d. 14. oktober.  (OBS! Bemærk datoen)
Årsmøde og smagning kl. 19.30
Pris, kr. 50,00 pr. deltager.

Forudgående spisning kl. 18.30
Vi serverer Biksemad fra AT Gourmet, med hjemmesyltede rødbeder, ketchup og spejlæg.

Spisning, kr. 70,00 incl. én gratis øl.

Og hvordan kan det være at det er så uhørt billigt at deltage i næste møde? Jo, altså, kassereren har opdaget at hans ”cigarkasse” ikke længere kan lukkes, så kom og hjælp ham med at bruge pengene!

Tilmelding til:

Christian Erichsen, Tlf.: 2636 5759
christian.erichsen@remove-this.ale.dk

Senest mandag d. 11. oktober.

Husk medlemsnummer og om du skal spise.

 

Seneste medlemsmøde: Øl og Ost

Vi har netop afholdt konkurrencen: Nordsjællands Mesterskab i Håndbryg 2010. Vi lagde ud med Påskebryg i 2008, Høstbryg sidste år, og i år gjaldt det øl til ost. 

 

Torsdag d. 16. september havde vi vores lokale smagning i Hillerød, og i år var der slet ingen sure øl! Men til gengæld flere ret så heftige sager, så det blev en munter aften med 10 øl, hvor den kraftigste var på 13,1 %.

 

 

Hvis du ikke allerede har set det, så kan skemaer med afstemningsresultater, øl og bryggere hentes her:
http://www.ale.dk/index.php?id=8131

 

Tilbud fra Kvickly, Allerød

 

Kvickly i Allerød har i uge 40 nogle tilbud, vi ikke normalt ser:

ORIGINAL BRØCKHOUSE VINTAGE 2007/2008,
PR. FLASKE 44,95, 5 FLASKER 100,00, EXCL. EMBL.
 
BRØCKHOUSE ØLGLAS, 1 KASSE 6 STK. 40 CL, 39,95
 
BEGRÆNSET MÆNGDE JULEBRYG, ÅRGANG 2006 OG 2008
2 FLASKER 59,95, EXCL. EMBL.
 
GRATIS BRØCKHOUSE ØLBRIKKER - SÅ LÆNGE LAGER HAVES
 
KLOVN VINTERØL, 33 CL - 5,4 %, 5 STK. 30,-
ELLER 1 KASSE MED 24 FLASKER 110,-
PR. FLASKE 14,95, EXCL. EMBL.
 
NØRREBRO BRYGHUS NEW YORK LAGER, 5,2 %
RAVNSBORG RØD 5,5 %
ELLER CESKE BÖHMER 5,0 %
I DEN STORE 60 CL FLASKE, FRIT VALG 5 FLASKER 100,-
PR. FLASKE 39,95 EXCL. EMBL.
  
Tilbuddene gælder så længe lager haves...

 

 

Højt skum
TORBEN KROGH
Redaktør og næstformand
Danske Ølentusiaster
Lokalafdeling Hillerød

 

Hillerød kalender:

14. oktober:

Årsmøde

 

9. november:

Udflugt til Mikkeller Bar

 

14. december:

Julebryg og julemad

 

Regionen rundt:

Klik HER for oversigt.

Husk du er velkommen til alle arrangementer.