Lokalbestyrelsens beretning

 

Medlemsantallet i foreningen vokser ikke. Men det går langsomt rette vej.
Netop nu er der 9391 medlemmer i Danske Ølentusiaster der er opdelt i 54 lokalafdelinger og 11 regioner.

Og har en landsbestyrelse bestående af:
Landsformand Bo Laurits Jensen fra Frederikshavn.
Økonomiansvarlig Poul Erik Jensen fra Glumsø på Sjælland.
Landsnæstformand og Lokal & Regionskoordinator (øst) Bjarke Jul Christensen fra Birkerød.
Kaj-Erik Nielsen fra Esbjerg er på orlov.

Og i stedet for ham er Kjeld Vang Lauritsen fra Thisted indtrådt på hans plads som Lokal- og Regions-koordinator vest.
Udover ham er der kommet andre nye og friske kræfter i Landsbestyrelsen
Else Lindhard fra Svendborg – hun er samtidigt Regionsformand på Fyn
Hans Peter Jepsen, der er Regionsnæstformand i Region Sydvestjylland samt mangeårig lokalformand i Sønderborg og blandt arkitekterne til fremtiden for vor forening i form af sit arbejde i visionsudvalget.
Claus Mortensen, der er Regionsnæstformand i Region Sydøstjylland samt mangeårig lokalformand i øllets by Kolding og ligeledes blandt arkitekterne til de visioner, der blev vedtaget på generalforsamlingen i marts i Odense.

På generalforsamlingen i fjor altså 2009 var der mange røster fremme om at foreningen manglede visioner. Jeg har selv været en af dem der har påtalt dette – men nu skal jeg love for at der sket noget.

Der er lavet en klar og tydelig udviklingsplan for foreningen.
Visionen er: En synlig og sammenhængende forening.

Det er bestemt muligt – og vi er allerede godt i gang. Planen er blandt andet at få flere folk i arbejdstøjet og aktivt arbejde for foreningen og øllet på landsplan. Så hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har lyster i den retning… Kig på ale.dk efter vision og udviklingsplan.

Generalforsamlingen 2010 vedtog visionsplan og udviklingsplan

for Danske Ølentusiaster.

Det indeholder blandt andet et forsøg på:

  • At sætte målene for udviklingen på den danske ølscene de næste 10 år…
  • At vise at der fortsat er behov for udvikling og dermed for Danske Ølentusiaster…
  • At sætte høje, men realistiske, mål for Danske Ølentusiasters arbejde både lokalt og landsdækkende...

Idéen må være at ALLE der er interesserede i øllets verden – som en naturlighed også har et medlemskab i foreningen Danske Ølentusiaster.

Det kræver så at der sker en masse i foreningen. At den er levende og aktiv. Og det er tydeligt at drøftelse af visioner har været en vitaminindsprøjtning. Men også en nødvendig vitaminindsprøjtning.

Under forberedelse af denne beretning kiggede jeg den jeg fremlagde i fjor.

Jeg citerer:
Hvorfor egentlig være medlem af Danske Ølentusiaster? Har vi sejret ad helvede til som en LO-boss engang proklamerede? På de 11 år foreningen har huseret har vi været vidne til en ØLREVOLUTION. Men hvad skal vi egentlig nu? Hvad er vision, mål og mission? Jeg slog fast at en forening gerne skulle have et klart sigte og fokus og beklagede at selv Landsbestyrelsen og ”inderkredsen” havde svært ved at få øje på hvad det er foreningen kæmper for.

Man må sige der NU er kommet nye boller på suppen. Herligt!

Der er virkeligt mange initiativer i gang i vores forening lige nu. Set fra min plads ser det ud til at vores nye landsbestyrelse er kommet godt i gang og jeg tror og håber på at der er meget mere i vente…

Trods alle disse initiativer har vi stadig medlemstilbagegang.

På landsplan har vi en vækst på minus 2%

Lokalt er der større tilbagegang – selvom vi den seneste måneds tid har ligget ret stabilt på 418 medlemmer tilhørende de postnumre som lokalafdeling Aalborg er tildelt.

Men i forhold til i fjor er der faktisk fremgang at spore. På årsmødet oktober 2009 kunne jeg konstatere næsten 14 % tilbagegang i vor lokalafdeling. I år er vi under 10 % tilbagegang. Antalsmæssigt er vi blandt andet blevet færre fordi vi har afgivet medlemmer til den nye lokalafdeling Brønderslev.

Lokalafdeling Aalborg blev jo som I ved på Danske Ølentusiasters generalforsamling i marts kåret som Årets Lokalafdeling 2009. Det er jeg meget stolt af. Men synes ærligt talt også at vi har fortjent det!

En lille indskudt bemærkning fra min side er at det er min personlige forhåbning at flere fra Aalborg vil deltage i generalforsamlingen 2011. Det var lidt trist at tage alene derned, Men fedt at tage derfra med diplom og vandrepokal!

Siden seneste årsmøde har vi afviklet følgende arrangementer/aktiviteter:

November 2009
Jul med 8-banden – julefætter 2009 som blev så stor en succes at vi simpelthen kopierer den i 2010.

December 2009
Flæsk, bold og øl på Søgaards – også denne succes bliver kopieret, men omdøbes til ØL, bold og flæsk.

Januar 2010
10 års jubilæum for aktiv ølentusiasme i Nordjylland.

Februar 2010
Smagning af De 10 Kandidater / Årets Ølnyhed 2009.

Marts 2010
Fejring af kvindekampdagen med ”Kvinder, blomster & ØL” et arrangement vi altid får fin presse på.
Næste år kommer Else Lindhard fra Landsbestyrelsen – så det skal nok blive godt (den kopierer vi også).
I øvrigt bør det nævnes at Aalborg Beerwalk som vi har inspireret kraftigt til blev lanceret 1. marts…

April 2010
Uddeling af 4 x Dansk Ølmærke i Aalborg. Modtagerne var London Pub, John Bull, The Wharf og Søgaards Bryghus. Påskesmagning.
Vi meldte ved påskesmagningen ud at udlandsturen 2010 ikke blev realiseret. Det tog nogle medlemmer meget fortrydeligt op og lavede ligefrem en underskriftsindsamling mod denne beslutning. Det synes jeg helt personligt var noget absurd og gjorde også opmærksom på at man er mere end velkommen til selv at arrangere en lignende tur. De frivillige kræfter der normalt arrangerer vores tur havde sagt midlertidigt stop og det var/er vi nødt til at respektere…

Maj valgte vi at ligge brak – blandt andet grundet ølfestival i Valby.

Juni 2010
Kom vi særdeles stærkt tilbage med Torben Mathews samt et hurtigt besøg af Randy Mosher
Vi havde ikke som tidligere haft hele programmet på plads helt fra årets start. Først i juni-nyhedsbrevet kom der et færdigt program for andet halvår.
Personligt synes jeg det har virket meget godt, men er spændt på om medlemmerne har nogle kommentarer her til…

Juli valgte vi igen at ligge brak – da de fleste er mere interesseret i sol og ferie hér.

August 2010
ØLtur til toppen af Danmark – blandt andet med besøg hos Vera Zobbe Øldronningen af Ålbæk i Det Bette Ølhus.

September 2010
Øllets Dag 2010. Vi satte nye rekorder for udadvendthed og skal helt sikkert bruge Aalborg i RØDT som platform i 2011. Vi ER gået i gang med planlægningen.

Besøg fra Fyn. 13 ølglade fynboere besøgte ØLborg og fik oplevet mange af de herligheder vores by kan byde på…

De var - og er - meget imponerede over den aktivitet vi har i vores lokalafdeling!

Vi har allerede flere ting i støbeskeen til 2011. Men er naturligvis også interesserede i at høre hvad I – vore medlemmer – gerne vil være med til at realisere af spændende projekter.

For mig er det meget vigtigt at vi laver store ting der giver genlyd og som inspirerer andre.

Eksempelvis er jeg utroligt stolt over at Aalborg Beerwalk er blevet så stor en succes, da den jo er blevet til på kraftig inspiration fra lokalafdeling Aalborgs aktiviteter… HUSK i øvrigt at Årets Aalborg Beerwalk Pub kåres lørdag den 16. oktober.

Selvom vi som nævnt har mistet medlemmer - mener jeg stadig at vi har en knaldgod lokalafdeling... Men måske skal vi til at kigge på det jeg nævnte på årsmødet i fjor samt i forfjor.

MIN KÆPHEST som er etablering af flere små lokalafdelinger i vort dækningsområde i stedet for ÉN stor.

Det bør nok nævnes at det alene er min vision og ikke en plan som de øvrige i lokalbestyrelsen højlydt støtter. Men derfor vil jeg alligevel fortsætte med at fremføre den fordi jeg tror at det er vejen frem. Og uden debat og meningsudveksling går vi i stå og flytter os ingen vegne!

Jeg mener HELT BESTEMT at der burde være meget mere en 418 medlemmer af foreningen Danske Ølentusiaster i det temmelig store geografiske område vores lokalafdeling dækker.

Et stort geografisk område der dækker i alt 30 postnumre hvor yderpunkterne er Pandrup, Vestbjerg, Hjallerup, Hals, Hadsund, Arden, Aars, Farsø, Løgstør, Nibe og Aabybro. I midten af det hele ligger Aalborg, hvor langt det meste aktivitet naturligt foregår.

Min løsning er oprettelse af flere OG MEGET MERE LOKALE afdelinger.

Jeg håber meget at de får succes i Brønderslev og tendensen breder sig.

Det kræver dog lokale lokomotiver som vil stille sig i front.

Jeg har sagt det før – og nu siger jeg det igen… Hvordan kan det være at vi ikke deler lokalafdeling Aalborg i 4 dele?

Lokalafdeling Aalborg
9000 Aalborg (143) - 9020 Aalborg (0) - 9100 Aalborg (0) - 9200 Aalborg SV (18) - 9210 Aalborg SØ (26) - 9220 Aalborg Øst (11)
198 medlemmer lige nu
Vi fortsætter som det vi er – et lokomotiv for landsdelen. Alle dem der i dag kommer hos os skal fortsat være velkomne. Men lokalformanden slipper for at have ondt i maven og dårlig samvittighed over at der intet sker i yderområderne!

Lokalafdeling Vodskov
9310 Vodskov (23) - 9362 Gandrup (1) - 9370 Hals (2) - 9380 Vestbjerg (6) - 9400 Nørresundby (27) - 9430 Vadum (8) - 9440 Aabybro (12) –
79 medlemmer lige nu
Mon ikke Anders Dannevig kunne overtales til at bære en formandskasket i en opstartsperiode ellers kender jeg en Christian i Vestbjerg som kunne være et muligt emne…

Lokalafdeling Nibe
- 9230 Svenstrup J (11) – 9240 Nibe (19) - 9600 Aars (4) - 9640 Farsø (0) - 9670 Løgstør (8) - 9681 Ranum (1)
43 medlemmer lige nu
Men med Nibe Bryghus og Tordenkalvens Øl-laug i samme område – hvad kan det så ikke blive til?

Lokalafdeling Støvring
- 9260 Gistrup (13) - 9270 Klarup (7) - 9280 Storvorde (9) - 9293 Kongerslev (3) – 9510 Arden (2) - 9520 Skørping (11) - 9530 Støvring (14) - 9541 Suldrup (5) - 9560 Hadsund (8) - 9574 Bælum (1) - 9575 Terndrup (0)
73 medlemmer lige nu
Mon ikke Allan Carlé eller en anden kunne være mand for at få gang i noget hér. Det handler også om at udnytte det medlemspotentiale som vi ved findes… Og det tror jeg gøres bedst lokalt. Bettefandens Øl-laug kører allerede og der er håndbryggerbryghus i Sønderup…

De øl-relaterede fællesskaber som allerede findes vil få større tilknytning til en lokalafdeling som netop er LOKAL!

Desværre tror mange at de er medlemmer af en lokal forening og ikke en landsdækkende forening og det giver en del bøvl når folk sender udmeldelser direkte til mig eller ændring af såvel fysisk som mailadresse.
Lad mig en gang for alle slå fast at den slags skal man enten lave selv via login på ale.dk bevæbnet med medlemsnummer og pinkode eller kontakte sekretariatet med

ØLLETS DAG 2010 var et kæmpe-arrangement.
Landsbestyrelsen støttede for første gang utroligt godt op og det gav resultater.

Dog kan jeg godt blive bekymret for om de 14 mennesker som repræsenterede foreningen lokalt i 3 varehuse og på havnefronten – gider at stille op i 2011… Det var vældigt sjovt – men også voldsomt hårdt. I 2011 får vi virkelig brug for flere hænder og det kræver altså ikke så meget…

På en måde er det nok godt nok at provinsfestival i Aalborg er ikke længere i spil. Landsbestyrelsen har valgt at trække stikket til provinsølfestivaller og det tror jeg er en rigtig beslutning. Efter den manglende opbakning på Øllets Dag, tror jeg vi havde skudt os selv i foden med en ølfestival… 14 aktive medlemmer ud af 418 er altså lige i underkanten!

Lokalbestyrelsen har fungeret rigtigt godt i årets løb. Vi er blevet bedre til at bruge hinandens styrker. Jeg synes helt bestemt at vi er et godt hold – og det er vel også derfor at alle 5 har givet tilsagn om at fortsætte arbejdet…

Vi er i det seneste år blevet bedre til at bruge de fremstrakte hænder der gerne vil yde hjælp. Men det var jo også et fokuspunkt i beretningen i fjor.

Et nyt fokuspunkt er at få kigget på vores udvalgsstruktur.

Gorm fungerer som tilmeldingsudvalg og det virker upåklageligt. Tak for dit store arbejde – Gorm!


Efter at vi har indført forudbetaling med indsættelse af penge på Tommys konto er han på en måde også blevet en del af dette udvalg samt af Dørudvalget bestående af ægteparret Støve, hvis opgave er blevet meget ændret, så meget at det er blevet en ren afkrydsningsopgave, som dog også er værdifuld…

Pubudvalget bestående af Poul, Leif og Frank har gjort et stort stykke arbejde for at kortlægge interessante ølsteder. Desværre er pubbesøgene gået lidt i stå. Det formodes at folk kommer ud på egen hånd…

Turudvalget – eller ”Det Internationale Udvalg” som Steen ynder at kalde det, måtte aflyse årets udlandstur og den planlagte Fynstur blev aldrig til noget. Vi håber dog at komme af sted både til Fyn og til udlandet i 2011.

Madudvalget har mange på listen – men det er også nødvendigt, da vi har besluttet at vi så ofte som muligt skal nyde mad vi selv har lavet – og meget gerne noget der er øl i…

Et helt nyt udvalg har set dagens lys. Det handler om formidling af ølsmagninger. Tom Christensen har fået ansvaret for dette udvalg. Som gerne skulle være et forum for mennesker som er villige til at stå for udadvendte ølsmagninger og samtidigt udbrede foreningens budskab?

Vores lokale website hører stadig til blandt de bedst opdaterede i foreningen. Håber at I bruger den…

Lokalbestyrelsen bestående af:

 
Gert Svanborg Sloth som lokalformand, tovholder, indpisker, koordinator og kommunikator (samt afgående regionsnæstformand)…

Anne Lise Knørr som lokalnæstformand, tovholder, indpisker og koordinator
og ny regionsnæstformandskandidat

Tommy Hjeds som økonomisk troldmand, tovholder, indpisker og koordinator

Sune Ditman Pedersen som manden med et stort netværk i øllets verden, tovholder, indpisker, koordinator og praktisk gris

Tom Christensen som tovholder, indpisker og koordinator

Og vi fortsætter gerne

Jeg skulle i øvrigt hilse fra ØLentusiasteNs redaktør, Ole Madsen – han fortæller at mange tror at det fulde kontingent på 350 kroner udelukkende går til vores medlemsblad – og det er forkert, siger han. ØLentusiasteN koster kun cirka 100 kroner for hvert medlem… 

TAK FOR ORDET