Februar 2010

Lokalafdeling København

Kære medlemmer!

Denne gang kan du læse om

1. Bryggeribesøg hos Braunstein

2. Visionsudvalg

3. Ølvalg

4. Vores hjemmeside

5. Valhal

6. Generelt om lokalafdeling København

 

1. Bryggeribesøg hos Braunstein

Denne aften skal vi udenfor vores alle sammens højtelskede København, men til gengæld er det gode sager der lokker. Øl, brændevin og whisky med hovedvægten på første trediedel.

Vi mødes på Københavns Hovedbanegård - under uret - hvorfra vi bliver transporteret til Køge. Alt efter hvor mange vi bliver vil det ske i tog eller med bus. Med lidt held kan der også blive råd til lidt godtøl under transporten frem og tilbage.

Tilmelding

Senest onsdag den 10.2.2010 kl. 18.00

Til: Peter M. Paulsen, peterogruth@gmail.com eller telf. 26 70 40 11

Venligst oplys navn og medlemsnr.

Betaling

Konto nr. 6610 4496459

Venligst oplys navn og medlemsnr.

Senest 10.2.2010 kl. 18.00.

Pris

Kr. 250,00 der dækker transport og rundvisning.

 

2. Visionsudvalg

Danske Ølentusiaster nedsatte efter det seneste stormøde i 2009 et visionsudvalg, der nu i ca. et halvt års tid har arbejdet med udvikling og nedskrivning af både en 10 års vision for øludviklingen og en udviklingsplan for Danske Ølentusiaster for de kommende år. Vision og udviklingsplan blev præsenteret på det nyligt afholdte Stormøde i Korsør, den 23. januar. Udvalget har bedt om følgende:

Kom med dit input - vi hører gerne fra ALLE medlemmer.
Så vi er slet ikke færdige endnu. Nu skal vi først have diskuteret om det vi er kommet frem til er rigtigt og derefter ligger der et rigtigt stort arbejde med at få det implementeret.

Men det stopper ikke der! På foreningens hjemmeside www.ale.dk er der under "Debat" oprettet en ny såkaldt diskussion: "Godt øl til danskerne - Visioner og strategi.

Aller først vil vi gerne kraftigt opfordre alle til nederst at trykke på "Rediger din Profil" og melde sig til, så I får en mail når der sker noget i denne diskussion. Og så håber vi rigtigt meget på, at rigtigt mange af jer vil deltage i debatten og komme med mange konstruktive input til den videre udvikling af foreningen. >>Altså gå ind på ale.dk log på for medlemmer - brug dit medlemskort med nr. og PINkode - gå ind på: Debat - og nederst på denne side står der: Rediger din profil - tryk her og du kan melde dig til: Godt øl til danskerne - Visioner og strategier.
 


Desuden har vi endnu et spørgeskema, som vi vil bede jer om at svare på. Svarene herfra vil sammen med tilbagemeldingerne fra Stormødet, det der kommer på debatsiden og hvad der ellers måtte komme, give os grundlag for at gøre papirerne helt færdige til generalforsamlingen i marts. Du finder spørgeskemaet her: http://www.ale.dk/index.php?id=7178.  Du skal logge ind før du kan svare. Vi beder dig svare senest d. 14. februar 2010. Spørgeskemaet er åben for alle foreningens medlemmer, så send endelig opfordringen videre.

 

3. Ølvalg

Husk at stemme til første runde af Danske Ølentusiasters afstemning om årets øl. Gå ind på www.ale.dk senest 31.1.2010.

 

4. Vores hjemmeside

Bemærk at vores hjemmeside er opdateret med

a. Nyhedsbreve

b. Arrangementer

c. Referater

d. Div. billeder

Dette nyhedsbrev skal også nok blive lagt ind under "Nyhedsbreve".

 

5. Valhal

Lørdag den 30. januar 2010 holder DØE Frederikssund en mini ølfestival i de hyggelige lokaler, hvor de lokale vikinger normalt holder til. Lokale bryggere, masser af godt øl, konkurrencer og god stemning. Check det selv på deres hjemmeside under www.ale.dk.

 

6. Generelt om lokalafdeling København

 

Foreløbig har vi ikke bestemt os til et fast mødested, men mødes forskellige steder i København. Dog satser vi på at holde vore møder den 3. onsdag i måneden.

Har du forslag til arrangementer eller tips om gode ølsteder, så lad os endelig høre om det.

På bestyrelsens vegne

Højt skum

 
Bryggeriet Braunsetein
Måske ser vi også brændevin og whisky?
Visionsudvalget
Man tænker sig godt om
Ølvalg 2009
Uha der er mange at vælge imellem!