Kære medlemmer!

Ølfestivalen i Lokomotivværkstedet er overstået og vi kan nu se frem til vor egen festival i Køge, lørdag den 25. august 2017, men nu hvor sommeren endelig kom, og hvor man har haft lejlighed til at nyde udelivet, kan man i øvrigt orientere sig om følgende:

·       Imponerende med 2 x guld til Køges håndbryggere,

·       Sommerfesten i Solgårdsparken søndag den 24. juni 2018,

·       Køge Øldag 2018,

·       Ugens øl! 

 

Imponerende med 2 guld til Køges håndbryggere!

Festivalnatten og Mamma Vubber’s Dubbel sikrede Køge 2 x DM-guld!

At Køge er en rigtig ølby, må være gået op for de fleste. Og næsten hver gang kan nogle af Køge’s håndbryggere vende hjem med eftertragtede diplomer for deres brygkunst. Og 2018 var ingen undtagelse. Men 2 x guld er ikke hverdagskost.

På den netop overståede ølfestival i Lokomotivværkstedet i København, måtte Køge folk igen gå den glade vej op på medaljeskamlen, for at modtage bifald og hæder. 

2 af Køge’s ypperste bryggere, Carsten Holløse og Henrik Sunne, stillede op med deres håndbryg i 2 kategorier. I kategori 8 og kategori 11.

De frivillige på Tønder- festivalen kan se frem til smagsprøver!

I alt skulle der kåres vindere i 11 kategorier. I kategori 8 Porter/Stout, vandt Carsten Holløse med sit bud på en super porter/stout. Festivalnatten faldt virkelig i dommernes smag. En super lækker havrestout på 5,7%, brygget på rigtig havremalt og ikke havregryn, og hvor man virkelig fornemmer havrens smag, der blødt kæler ganen, samtidig med at stoutens sorte noter af lakrids, kaffe og chokolade forkæler sjælen. 

Ordet Festivalnatten hentyder til det faktum, at Carsten i mange år har arbejdet som frivillig på Tønder Festival, og han har hvert år brygget en ny øl til det hold af frivillige, som han er på. Hvilken øl i år tager med til de frivillige vides ikke, men man gætter nok ikke helt forkert, hvis det bliver vinderøllen fra Lokomotivværkstedet.

Carsten Holløse, var for nylig med på det 3-mands Køge-hold der opnåede sølv ved DM i blindsmagning, sammen med Bart van der Sprong og Thomas Ensbye.

The Dirty Shame Brewery!

I kategori 11 – Mørk Belgisk øl, blev det Henrik Sunne, der løb med første pladsen. Henrik Sunne har kun brygget i 3 år, men det er første gang, at hans bud på en vinder øl, gik rent ind hos dommerne.  

Hans lille håndbryggeri går under navnet The Dirty Shame Brewery og hans Vubber’s Dubbel på 7,2% alk., blev brygget kort før jul 2018, og har siden haft tid til at ligge og udvikle sig.

Det er første gang, at Henrik har brygget en dubbel, så det at vinde guld i første hug kan sammenlignes med det at lave "hole in one" i golf.

Navnet Mamma Vubber’s Dubbel er en hyldest til Henriks hustru, Vibeke, der nyder at drikke en dubbel, men eftersom hun af venner kaldes Vubber, lå navnet jo ligefor.

Henrik går nu i gang med at brygge en super god julebryg, og den vil med sikkerhed blive brygget på baggrund af vinderøllen. Næste år deltager Henrik også i DM, og sandsynligvis med en Quadrupel, i samme kategori mørk belgisk øl, så vil tiden vise, om denne også falder i dommernes smag.

 

De 2 DM guld vidner om og et bevis på at Køge har et rigtigt levende håndbryggermiljø, hvor man ikke bare er konkurrenter, men derimod kolleger, der har kastet sig ud i denne skumhyggelige hobby. Noget man vil kunne fornemme når der igen er Køge Øldag 2018 – lørdag den 25. august 2018.

 

 

Sommerfesten i Solgårdsparken søndag den 24. juni 2018!

Det er efterhånden ved at være én fast tradition, at Køge Lokalafdeling inviterer klubbens medlemmer med familie til en hyggelig sommerfest i Solgårdsparken.

Hvis man endnu ikke allerede har tilmeldt sig, kan tilmelding ske via dette link: https://koegeale.nemtilmeld.dk/62/ og for bare 95,00 pr.voksen serveres der mad og drikke, og børn deltager selvfølgelig gratis.

Køge Øldag 2018!

Det var ikke længe, før end Køge Øldag 2018 er tilbage på arenaen, men i mellemtiden, kan man sikre sig adgangskort til årets største lokaloplevelse, og adgangskort kan med fordel købes i forvejen. Adgangskort købes via dette link: https://koegeale.nemtilmeld.dk/64/

Vi bringer meget mere om Køge Øldag 2018 i de kommende nyhedsbreve, men vi henviser i øvrigt til hjemmeside for Køge Øldag 2018 – www.koegeoeldag.dk

Ugens øl!

Når nu solen skinner en i nakken konstant, er det jo også tid til at glemme alt om porter/stout, og i stedet kaste sig over nogle af de fine tripler og DIPA’er der er på markedet.

Var blevet sat i stævne på Fermentoren, på hjørnet af Sdr. Boulevard og Skelbækgade på Vesterbro, og når nu Stigbergets er på hanelisten, så skal man da være et skarn, hvis man ikke springer på en DIPA – denne her holdt 8,5%. Svenske Stigbergets fra Göteborg er et super bryggeri, som har leveret mange spændende øl til tørstige ganer, hvilket man også tidligere har kunnet opleve på Ølfestivalen i København. En fuldfed DIPA, ikke let drikkelig, men en nydeøl, som får en til at ønske, at det aldrig mere blive efterår og vinter.  

Tilbage i Aalborg sådan en lørdag, mens flere tusinde hygger sig i Lokomotivværkstedet, og hvor freden igen har sænket sig over Aalborg, efter Nordeuropas største karneval. Via en lille omvej blev fruen ledt ind på C. W. Obels Plads, hvor Søgaards Bryghus er placeret. På storskærmen indendørs, var de røde-hvide en tur i Sverige for at spille bold, men udenfor i den lune aften, kom tjeneren med en Børglum Tripel på 12,0%. Noget af en tripel. Børglum Kloster hvor den katolske bisp Stygge Krumpen huserede i 1500-tallet.

En helt særlig øloplevelse, sødme og med en let bitterhed. Nok for skrap for mange tripel elskere, for denne Børglum Tripel var ikke en af de florlette frugtrige tripler vi er vant til.

Og med denne tripel, kan vi kun håbe, at solen varer ved, så vi kan nå at få nydt endnu flere en de mange super friske forårsbryg. 

 

 

På gensyn til lokalafdelingens kommende aktiviteter!

 

De bedste hilsner

DØE Køge Lokalafdeling

Bestyrelsen