Nyhedsbrev 02 2020

Hej alle 

Så er du igen heldig at modtage et nyhedsbrev fra din højtskummende forening.

Nr. 2. Nyhedsmail 2020 - Kolding.

 

Vi takker Eliska for Tjekkisk ølsmagning i Vinkælderiet - Jernbanegade hvor hendes øl også kan købes.

Se mere her: eliska.dk/ 

 

1.

Den Engelske Pub / YNWA holder Åben 

For Tap take over med øl fra Åben: 

 

En aften med "Årets Bryggeri"

Torsdag aften den 30.1. fra kl.17.00 og et par timer frem vil der være mulighed for at møde Philip Hulgaard, 

indehaveren af årets bryggeri i Danmark, Koldings helt eget Åben! Kom ned og vær med til at fejre succesen. 

Vi sætter 6-7 fadøl på fra Åben inde på pubben fra kl.17, og inde i vores lounge bar The Cavern vil Philip forklare 

lidt om bryggeriet og de tre smagsprøver à 20cl, som vi skænker til dem, der melder sig til arrangementet. Og tid 

til en sludder for en sladder vil der med sikkerhed også blive, mens man nipper lidt til lækre snacks fra vores buffet.

Prisen for tre smagsprøver og snacksbuffet er på kr.125. Tilmelding til Torben på "torben.mathews@gmail.com" - 

og du skal ikke vente for længe, for der er et begrænset antal pladser.  Vel mødt på torsdag til lækre dråber!

 

2. ”BrændkjærBajer 2020”

Brændkjærskolens festlokale – Brændkjærgade 92 - Kolding

Smag og stem. Bryg og vind. Har du lyst til at brygge årets Brændkjærbajer eller har du lyst at være den afgørende stemme? 

Sammen med Danske Ølentusiaster Kolding inviterer vi hermed håndbryggere til at dyste om at vinde titlen som årets 

Brændkjærbajer. Det er tredje år i træk, vi afholder dysten. Det hele handler om at bygge et stærkere fællesskab i Brændkjær 

og skaffe penge til den hal, som vi drømmer om.

Meld dig som håndbrygger NU – Bryg og vind:

Vi kan stadig bruge en enkelt eller to håndbryggere. Så meld dig gerne straks / snarest til undertegnede.

 

Eller Kom som gæst – Smag og stem:

Arrangementet kræver tilmelding fra publikum senest otte dage før. Det koster 90 kroner at deltage for publikum. Du betaler 

via Mobile Pay 65215 eller via vores bankkonto reg: 0759 og konto nr.: 3231224962 og husk at skrive navn/navne på deltagere 

og Brændkjærbajeren i beskedfeltet.

Alle er velkommen. Så tag vennerne med.

 

Vild med Øl / Vild med Dans:

Vi har inviteret et dommerpanel med høj faglig ekspertise, bl.a. lokale bryggere og landsformanden for Danske Ølentusiaster, 

som vil give øllene point og kommentarer med på vejen, så bryggerne kan blive dygtigere, men du kan også stemme med. Dommernes 

stemmer tæller 50% men det gør publikums også, så det gælder om at møde op og stemme med. 

Reglerne er ligesom i ”Vild med Dans”

 

Regler for deltagelse i Årets ”BrændkjærBajer” 2020:
(som brygger)

1. Øllen skal være en god overgæret øl. Øltypen er fri.

2. Hver brygger eller bryglaug må højst stille med to mand til at præsentere deres øl for dommerne (men de må gerne invitere 

alle deres venner som publikum).

3. Øllen skal selvfølgelig være god, men vi anbefaler også at etiket og ølhistorie fokuserer på Brændkjær og Brændkjærånden, 

da det hele handler om at styrke fællesskabet i bydelen Brændkjær.

4. Det er et krav der trykkes: ”Årets BrændkjærBajer 2020” på etiketten når vinderøllen produceres.

5. Man skal have sin øl klar til arrangementet og præsentere øllen d. 22.2.20

6. Der skal være nok til min. ca. 50-70 gæster x 10 cl.

7. Absolut sidste tilmelding er d. 20.1.20 – Vi regner med max. 8 deltagere.

8. Øllen bliver bedømt af et dommerpanel med ølkendskab. Så du vil modtage både ris og ros. Alle gæster kan også stemme på 

deres yndlingsøl. Dommernes stemmer tæller 50% og det gør publikums også.

9. Vinderøllen vil blive brygget professionelt på Trolden Bryghus sammen med vinderen og markedsført samt solgt i Kolding. 

For hver solgt øl går der et beløb til Brændkjærhallen.

10. Vi dækker håndbryggernes udgifter ved en tilbagebetaling på kr. 10,- pr. 10 cl. Der bliver skænket pr. betalende gæst.

11. Et eventuelt overskud fra arrangementet går til Brændkjærhallens Venner.

 

3. 

Vamdrup Møbelhus

Møbler, Pølser og Øl

Torsdag d. 30. januar er der Tovlig Torsdag i Vamdrup Møbelhus – Søndermarken 1 – 6580 Vamdrup.

Ud over gode møbeltilbuds vil der være gratis pølser, kaffe, vin og sodavand og en lille ølsmagning i butikken.

Ølsmagning er fra kl. 17.-21. Butikken har åben fra kl. 10.-21.

Øvrige datoer for Ølsmagning og Tovlig Torsdag: d. 13. og 27. februar samt d. 12. og 26. marts. 

 

4. Annoncer i ØLentusiateN

Du er altid velkommen til at annoncere i vort medlemsmagasin ØLentusiasteN

Eller kender du nogen, hvor det kunne være oplagt for, da de handler med ølrelaterede produkter.

Så giv dem gerne et tip. Eller giv mig et tip, så kontakter jeg dem gerne ganske uforpligtende.

Kontakt venligst undertegnede der formidler og sælger annoncer i ØLentusiasteN.

Din annonce bliver også langt på nettet. 

Her har du et link til annonceformater og priser:

www.ale.dk/fileadmin/download/Oelentusiasten/AnnoncePriser2019.pdf 

 

5.

Åben holder Åben. 

Fredag d. 31. januar afholdes der Åbent Hus på bryggeriet Åben kl. 16.-18.30

Årets Bryggeri er i Kolding på Birkemosevej 67. Hulgaard.

Alle er velkommen. Baren er åben, der kan købes øl til at drikke på stedet og til hjemtagning.

Må den lokale ølverden åbne sig for dig...

 

 

Højt skum

Claus Mortensen – Tlf.: 40459028

Lokalformand – Kolding

Danske Ølentusiaster

claus.mortensen@ale.dk 

www.ale.dk