Nyhedsbrev 04 2020

Nyhedsmail nr. 4. 2020

Hej alle

Nyd der er kommet flere lyse timer i døgnet. Nu er det tid at få udryddet de sidste julebryg.

Neden for kan du læse om: 1. Beershoppen ølsmagning. 2. BrændkjærBajer Håndbrygsmagning 

3. FUR på Tobbers arrangeret af - Vinspecialisten. 

 

Der er indgået aftale med Vin med Mere.dk om 10% rabatordning på alt øl i butikken Haderslevvej 7. 

i Kolding. Mod forevisning af gyldigt medlemskort. 

1.

Beershoppen Ølsmagning

Lørdag d. 14. marts kl. 15.- 18. 

Kom og se Beershoppens nye lokaler i Gråbrødregade 13 – Kolding

Vi holder ølsmagning med Henrik Feldthaus i Beershoppen. Temaet Bliver 

”Danmark rundt” – 8 specielle gode danske øl og lidt snaks og hygge.

 

Der vil være mulighed for køb af øl til hjemtagning / evt. afhentning ugen efter.

Specielt kun på dagen til Ølentusiaster – 20% på alt øl i butikken.  

Pris: for smagningen  kr. 100,- 

Du kan evt. slukke efter på YNWA pubben ligger nu meget tæt på.

Tilmelding til undertegnede:

på mail:  claus.mortensen@ale.dk med navn, antal og medlemsnr.

Samt indbetal kr. 100,- pr. person på vor Konto Nr.: 0759 – 3223437205  i Middelfart Sparekasse. 

Eller send pr. Mobilepay nr. 4045 9028

Skriv: DØE. 14.3.20 og dit fulde navn.

Beershoppen har nu også åben på torsdage kl. 16.-18.30 – fredage samme tidsrum 

og lørdag kl. 10.30-14.30

 

2.

”BrændkjærBajer 2020” – Vild med ØL

Brændkjærskolens festlokale – Brændkjærgade 92 – Kolding

Mød kendte ølentusiaster til BrændkjærBajer!

Smag og stem. Bryg og vind. Har du lyst til at brygge årets Brændkjærbajer eller har du lyst at være den afgørende stemme? Sammen med Danske Ølentusiaster Kolding inviterer vi hermed håndbryggere til at dyste om at vinde titlen som årets Brændkjærbajer. Det er tredje år i træk, vi afholder dysten. 

Det hele handler om at bygge et stærkere fællesskab i Brændkjær og skaffe penge til den hal, som vi drømmer om.

Meld dig som håndbrygger NU – Bryg og vind:

Vi kan stadig bruge en enkelt håndbrygger. Så meld dig gerne straks / snarest til undertegnede.

 

Eller Kom som gæst – Smag og stem:

Arrangementet kræver tilmelding fra publikum senest otte dage før. Det koster 90 kroner at deltage for publikum. 

Du betaler via Mobile Pay 65215 eller via vores bankkonto reg: 0759 og konto nr.: 3231224962 og husk at skrive navn/navne på deltagere og Brændkjærbajeren i beskedfeltet.

Alle er velkommen.

Vild med Øl / Vild med Dans:

Vi har inviteret et dommerpanel med høj faglig ekspertise, bl.a. lokale bryggere og landsformanden for Danske Ølentusiaster, som vil give øllene point og kommentarer med på vejen, så bryggerne kan blive dygtigere, men du kan også stemme med. Dommernes stemmer tæller 50% men det gør publikums også, så det gælder om at møde op og stemme med. 

Reglerne er ligesom i ”Vild med Dans”

>>>Mød kendte ølentusiaster og lokale bryggere:

Dommerpanelet vil bestå af følgende fem: vor nye landsformand Klaus Rehkopff fra Odense. 

Vor tidligere landsformand Hans Peter Jepsen fra Sønderborg der også er uddannet øldommer. Chefredaktøren på vort medlemsblad ØLentusiasteN Ole Madsen fra Horsens, der også er uddannet ølsommelier og medstifter af Danske Ølentusiaster. Brygger og ejer af Trolden Bryghus Michael Svendsen, og medstifter af Bryggeriet Åben Johannes Karstoft der er landmand og planteavler.

Din lokalformand, undertegnede vil også være tilstede. 

 

Regler for deltagelse i Årets ”BrændkjærBajer” 2020:

1. Øllen skal være en god overgæret øl. Øltypen er fri.

2. Hver brygger eller bryglaug må højst stille med to mand til at præsentere deres øl for dommerne (men        de må gerne invitere alle deres venner som publikum).

3. Øllen skal selvfølgelig være god, men vi anbefaler også at etiket og ølhistorie fokuserer på Brændkjær        og Brændkjærånden, da det hele handler om at styrke fællesskabet i bydelen Brændkjær.

4. Det er et krav der trykkes: ”Årets BrændkjærBajer 2020” på etiketten når vinderøllen produceres.

5. Man skal have sin øl klar til arrangementet og præsentere øllen d. 22.2.20

6. Der skal være nok til min. ca. 50-70 gæster x 10 cl.

7. Absolut sidste tilmelding er d. 20.1.20 – Vi regner med max. 8 deltagere.

8. Øllen bliver bedømt af et dommerpanel med ølkendskab. Så du vil modtage både ris og ros. Alle gæster kan også stemme på deres yndlingsøl. Dommernes stemmer tæller 50% og det gør publikums også.

9. Vinderøllen vil blive brygget professionelt på Trolden Bryghus sammen med vinderen og markedsført          samt solgt i Kolding. For hver solgt øl går der et beløb til Brændkjærhallen.

10. Vi dækker håndbryggernes udgifter ved en tilbagebetaling på kr. 10,- pr. 10 cl. Der bliver skænket pr.        betalende gæst.

11. Et eventuelt overskud fra arrangementet går til Brændkjærhallens Venner.

 

Ølsmagning med Mormors Livretter.

FUR Bryghus Ølsmagning Torsdag d. 12 Marts kl. 18.00

Afholdes på Tobbers Madbar. (vi formidler kun arrangementet)
Af Vinspecialisten - Østergade

 

Denne aften får du mulighed for at kaste dig ud i øllets fortryllende verden. Vi skal smage 6 spændende Fur øl, Brian 

fra Fur øl kommer og guider os igennem øllets forskelligheder og alle deltagere får et gratis ølglas med hjem. 

 

Arrangementet afholdes på Tobbers Madbar Klostergade 27 B – 6000 Kolding. 

 

Torben har lavet en spændende menu til denne aften indenfor titlen "Mormors livretter" 

 

Tag din mand, kæreste, ven/veninde under armen til en aften der i den grad vil blive smagsfuld!

Prisen for dette spændende arrangement .

325.- pr. person

NB: Tilmelding er direkte i butikken, pr. E-mail; Kolding@vinspecialisten.dk eller telefon; 24404618

---------------------- 

 

> Kom og smag en lokal BrændkjærBajer d. 22. feb. og mød ølentusiaster og lokale bryggere.

Højt skum

Claus Mortensen – Tlf.: 40459028

Lokalformand – Kolding

Danske Ølentusiaster

claus.mortensen@ale.dk

www.ale.dk