Nyhedsbrev 06 2020

Hej alle ærede medlemmer i Kolding og Vejen.

her kan du læse om Danske Ølmærker 2020, Landsgeneralforsamling, En bustur til Odense,

BrændkjærBajer 2020 - Håndbrygsmagning og Ølsmagning i Beershoppen.

Vi regner da med at se dig til en øl.

 

 

1. Dansk Ølmærke

Tildeles til steder hvor man kan få en særlig øloplevelse.

Disse vil i Koldingområdet blive tildelt følgende steder i de kommende dage:

 

Torsdag d. 13.2.20 – kl. 15.00 Beershoppen i Gråbrødregade 13 - Kolding

Fredag d. 14.2.20 – kl. 11.15 Knuds Garage – Munkegade 5A – Kolding

Fredag d. 14.2.20 – kl. 14.30 You´ll Never Walk Alone – AL Passagen 2 – Kolding

Fredag d. 14.2.20 – kl. 17.00 Kolding Vinhandel – Låsbybanke 12 – Kolding 

 

Du er som medlem velkommen til at møde op og deltage. Det tager ca. 15.-30. min. hvert sted.

Der vil komme et par steder mere i næste uge. Dato og tid følger.

 

2.

Bustransport og Generalforsamling

Meld dig til begge dele.

Det er nu du skal melde dig til fælles bustransport til vor generalforsamling i Odense.

Bak op om turen, så vi kan blive en gruppe sammen fra Koldingområdet der viser sig på

generalforsamlingen. 

 

Fælles Bustransport til Danske Ølentusiasters Landsgeneralforsamling 

på Dalum Landbrugsskole i Odense. Lørdag d. 21. marts kl. 12.00. 

Afgang fra Kolding Mazantigade kl. 9.15 ved Buscentralen.

Husk dit medlemskort.

 

Så nærmer tiden sig for generalforsamling og Region Sydøstjylland arrangerer

igen i år en "udflugt" der til.

Vi starter i Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding og

Fredericia til Odense og tilbage igen, sammen med andre glade Ølentusiaster

for kun 150 kr.!

Om bord på bussen ud og hjem, vil der være mulighed for at købe øl til

rimelige priser, så længe lager haves.

 

Du kan tilmelde dig turen, ved at sende en mail til: kjeldjensen@hotmail.com, Hvor du opgiver: Navn, medlemsnummer, mobilnummer, ønsket opsamlingssted og skiv venligst Fælles transport generalforsamling 2020 i emnefeltet.

Tilmeldingen er bindende. Oplysning om betaling, kommer på mail efter sidste

tilmelding, som er den 1. marts 2020.


Vigtigt: Husk at også, at tilmelde dig til selve generalforsamlingen, inden den

15. marts: flexbillet.dk/aledk/event/285sky/token/ecwj

 

Praktiske oplysninger i forbindelse med generalforsamlingen:

•Ved din tilmelding skal vi vide følgende:

•Ønsker du en sandwich ved ankomst?

•Deltager du i aftensmaden efter generalforsamlingen?

•Deltager du i ølsmagningen efter aftensmaden?

•Det ovenstående er foreningen vært ved. Så husk at oplyse det ved tilmeldingen.

•Ved ankomst til Dalum Landbrugsskole, Idrætshallen

•Registrering sker i idrætshallen og begynder kl. 11.00. HUSK dit medlemskort.

•Ved registreringen udleveres et smageglas samt materiale til generalforsamlingen.

•Undervejs i generalforsamlingen holder vi pauser, hvor der serveres kaffe og øl.

•Efter generalforsamlingen vil der være spisning.

•Spisning starter kl. 17.00 i Idrætshallen.

•Ølsmagning kl. ca. 18.00 - ca. 20.30.

•Der vil være rig mulighed for at se, prøve og købe foreningens merchandise.

•Foreningens markedsføringsmaterialer bliver vist og kan i et begrænset antal udleveres.

 

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Danske Ølentusiaster.

Region Sydøstjylland arrangerer fælles bustransport til generalforsamlingen fra Skanderborg i nord

til Kolding i syd.

Foreløbig tidsplan:

Afgang Skanderborg: 7.35

Afgang Horsens: kl. 8.15

Afgang Vejle: P-pladsen ved Føtex, Windfeld-Hansensgade 1 kl. 08.50

Afgang Kolding: Rutebilstationen i Mazantigade kl. 9.15 - Kom i god tid.

Afgang Fredericia: 9.45

Forventet ankomst Dalum Landbrugsskole ca. kl. 11.00

Afgang fra Dalum Landbrugsskole kl. 21.00 - efterfølgende tider er ca. tider.

Ankomst Fredericia 21:40

Ankomst Kolding kl. 22.00

Ankomst Vejle kl. 22.30

Ankomst Horsens kl. 23.00

Ankomst Skanderborg: 23.40

 

Vigtigt! Husk at en tilmelding til busturen ikke er nok. Du skal også senest

den 15. marts 2020 tilmelde dig selve generalforsamlingen.

Husk at komme i god tid, da bussen ikke venter.

Hvis der kommer ændringer i tiderne bliver det mailet ud.

Tilmelding foregår "efter først til mølle princippet" og forudsætningen for

gennemførsel af turen, betinges af et minimum af deltagere.

 

Har du yderligere spørgsmål send da en mail til: Kjeld.jensen@ale.dk eller

ring: 28778084

Højt Skum!

Regionsformand Kjeld Jensen

Region Sydøstjylland 

www.ale.dk 

 

3.

”BrændkjærBajer 2020” – Vild med ØL

Brændkjærskolens festlokale – Brændkjærgade 92 – Kolding

Lørdag d. 22. feb. kl. 14.00 – 17.

Tilmelding som gæst skal være senest lørdag d. 15. feb. 

Mød kendte ølentusiaster til BrændkjærBajer!

Smag og stem. Bryg og vind. Har du lyst til at brygge årets Brændkjærbajer eller har du lyst 

at være den afgørende stemme? Sammen med Danske Ølentusiaster Kolding inviterer vi hermed håndbryggere 

til at dyste om at vinde titlen som årets Brændkjærbajer. Det er tredje år i træk, vi afholder dysten. 

Det hele handler om at bygge et stærkere fællesskab i Brændkjær og skaffe penge til den hal, som vi drømmer om.

 

Kom som gæst – Smag og stem:

Arrangementet kræver tilmelding fra publikum senest otte dage før. Det koster 90 kroner at deltage for publikum. 

Du betaler via Mobile Pay 65215 eller via vores bankkonto reg: 0759 og konto nr.: 3231224962 og husk at skrive 

navn/navne på deltagere og Brændkjærbajeren i beskedfeltet.

Alle er velkommen.

 

Vild med Øl / Vild med Dans:

Vi har inviteret et dommerpanel med høj faglig ekspertise, bl.a. lokale bryggere og landsformanden for Danske Ølentusiaster, som vil give øllene point og kommentarer med på vejen, så bryggerne kan blive dygtigere, men du kan også stemme med. Dommernes stemmer tæller 50% men det gør publikums også, så det gælder om at møde op og stemme med. 

Reglerne er ligesom i ”Vild med Dans”

>>>Mød kendte ølentusiaster og lokale bryggere:

Dommerpanelet vil bestå af følgende fem: vor nye landsformand Klaus Rehkopff fra Odense. 

Vor tidligere landsformand Hans Peter Jepsen fra Sønderborg der også er uddannet øldommer. Chefredaktøren på vort medlemsblad ØLentusiasteN Ole Madsen fra Horsens, der også er uddannet ølsommelier og medstifter af Danske Ølentusiaster. 

Brygger og ejer af Trolden Bryghus Michael Svendsen, og medstifter af Bryggeriet Åben Johannes Karstoft der er landmand og planteavler.  Din lokalformand, undertegnede vil også være tilstede. 

Et eventuelt overskud fra arrangementet går til Brændkjærhallens Venner.

4.   

Beershoppen Ølsmagning

Lørdag d. 14. marts kl. 15.- 18. 

Kom og se Beershoppens nye lokaler i Gråbrødregade 13 – Kolding

Vi holder ølsmagning med Henrik Feldthaus i Beershoppen. Temaet Bliver 

”Danmark rundt” – 8 specielle gode danske øl og lidt snaks og hygge.

 

Der vil være mulighed for køb af øl til hjemtagning / evt. afhentning ugen efter.

Specielt kun på dagen til Ølentusiaster – 20% på alt øl i butikken.  

Pris: for smagningen kun kr. 100,- 

Du kan evt. slukke efter på YNWA pubben ligger nu meget tæt på. Lige gennem gården.

Tilmelding til undertegnede:

på mail:  claus.mortensen@ale.dk med navn, antal og medlemsnr.

Samt indbetal kr. 100,- pr. person på vor Konto Nr.: 0759 – 3223437205  i Middelfart Sparekasse. 

Eller send pr. Mobilepay nr. 4045 9028 - Skriv: DØE. 14.3.20 og dit fulde navn.

 

Beershoppen har nu også åben på torsdage kl. 16.-18.30 – fredage samme tidsrum 

og lørdag kl. 10.30-14.30 

 

Højt skum

Claus Mortensen – Tlf.: 40459028

Danske Ølentusiaster - Kolding

www.ale.dk – claus.mortensen@ale.dk