Nyhedsbrev 06 2021

Nyhedsmail nr. 6.  2021


Hej Alle 

Her kommer lidt nyt med ønsket om et glædelig forår med genåbning.

 

1. Forårsskål i AL Passagen

Hvornår har du sidst været på pub…?

Vi mødes helt uforpligtende onsdag d. 21. april kl. 17. til en Forårs ØL skål udenfor eller 

indenfor på Den Engelske Pub / You´ll Never Walk Alone i AL Passagen.

Du er også velkommen. (vi prøver at holde et bord) Du køber selv din øl.

Skal du indenfor kræver det et gyldigt coronapas og bordbestilling.

For alle gælder der naturligvis god Håndhygiejne, brug af mundbind, hold afstand

og ingen stående ophold i Passagen. 

Der kommer konkrete anvisninger fra YNWA i løbet af mandag.

 

 

2. Det Lille Bryggeri – Årets Bryggeri 2020


Fredag d. 11. juni kl. 18.00 ved Y.N.W.A. i AL Passagen 

Ølsmagning med indehaveren af Årets Bryggeri – René Hansen fra Ringsted.

Kom til en hyggelig aften, på dagen hvor vi igen må være lidt flere sammen indendørs.

(husk mundbind, afstand og rene hænder)

Smag lækre øl, mød indehaveren og hør historier fra Årets Bryggeri ”Det Lille Bryggeri” 

For vinderen af Årets Danske Bryggeri har 2020 været udfordrende, men med nytænkning kommer 

udvikling og nu hæderen fra Danske Ølentusiaster.

René Hansen var med på den oprindelige bølge af danske mikrobryggere, da han startede som 

brygger tilbage i 2005 – alligevel har det taget ham 15 år at blive selvstændig brygger på fuldtid. 

For selvom pandemien er hård for mange, giver det også mulighed for nytænkning og gør det nødvendigt 

at tage springet fuldt ud. Og det har René Hansen fra Det Lille Bryggeri gjort.

 

Ifølge ham selv er det medvirkende til, at hans bryggeri nu er kåret som Årets Danske Bryggeri 2020. 

i december mdr. 

 

Link: denlillegaardbutik.dk/ 

 

Smagning af 8 forskellige øl incl. foredrag ca. 2,5 time

Pris: pr. person kr. 200,-  incl. Transport fra Sjælland m.m. Uden spisning kl. 19.00

Pris med spisning: kr. 300,-  kl. 18.00

Der serveres: Karbonader med stuvede ærter og gulerødder samt kartofler.

Der vil være mulighed for at købe bryggeriets øl til hjemtagelse efterfølgende.

 

Tilmelding: 

NU eller senest fredag d. 4. juni.

Bemærk begrænsede pladser!

Skriv til claus.mortensen@ale.dk med navn, medlemsnr., arrangementsdato og antal pladser.

Skriv om du ønsker med eller uden spisning.

Indbetal beløbet på: Konto Nr.: 0759 – 3223437205 – Middelfart Sparekasse. 

Med samme oplysninger: navn, medlemsnr., dato og antal.

Senest fredag d. 4. juni 2021. Din tilmelding er bindende og først gyldig ved betaling.

 

 

3. Deltag i Årets BEER BATTLE!

Henrik Feldthaus vs Heinrich Loff

”Beershoppen” i Kolding vs ”Smagen af Øl” i Rødekro

Virtuel ølsmagning. Deltag i dit eget hjem eller hos en nær ven. (inden det hele åbner igen)

Du har muligheden for at deltage i denne online live-event, hvor Henrik og Heinrich vil ”kæmpe” 

imod hinanden og hvor du har muligheden for at bestemme HVEM DER VINDER.

Hver modstander vil præsentere hver deres øl i kategorierne: 

Lagerøl, NEIPA, DOUBLE IPA og Imperial Stout. I alt vil der blive smagt på 8 fantastiske øl og 

efter hver runde, får du lov til stemme om hvem der leverede den bedste øl! Når smagningen er forbi, 

vil vinderen gå sejrrigt derfra, hvorimod taberen må gå hjem i skam. NEJ det hele er naturligvis for sjov…  

8 fantastiske øl, 4 forskellige kategorier og en hyggelig og spændende aften.

Vil du ikke gå glip af årets event på pc, så skynd dig at find nogle venner og tilmeld jer.

Men du kan jo også holde smagningen med dig selv. Vi andre er jo på skærmen. 

 

Obs.: Der er nok til 4 personer i en kasse / et sæt med 8 øl.

Sidder man selv kan nogle af øllene proppes og gemmes på køl til næste dag.

Tid: fredag d. 30. april kl. 19.00 – 22.00 ca.  (Store Bededag)

Pris: kr. 399,-

Evt. levering: kr. 50,- på din adresse.

 

Fra d. 24. april er smagekasserne klar til afhentning.

 

Smagesættet kan Afhentes enten i Beershoppen - Gråbrødregade 13 i Kolding 

eller Smagen af Øl - Hærvejen 73 i Rødekro. Se åbningstider på nettet.

Der vil være gratis levering i Kolding by. Samt i Rødekro og Aabenraa.  

Bor man i Fredericia kan smagekassen afhentes i Fredericia Brewpub – Gothersgade  51 

på fredage kl. 14.-18. 


Sted:   Zoom (Link sendes ud ved tilmelding pr. mail – eller få dage før)

Husk:  Zoom skal først downloades. 

Gå venligst ind på siden i god tid før, og se om det virker for dig.

Og ellers vær på til tiden.

Tilmelding senest fredag d.  23.4.2021 - Bestil her: claus.mortensen@ale.dk   

Her skal du opgive navn, medlemsnr. og mailadresse.

 

 

Højt skum

Claus Mortensen – Tlf.: 40459028

Lokalformand 

Danske Ølentusiaster – Kolding

claus.mortensen@ale.dk