Sidste torsdag i august = 30-8 var det bestyrelsen der stod for underholdningen : Hver havde taget en øl med der havde gjort indtryk i ferieperioden.
Hver øl blev fulgt af en lille historie..
Inden da, hilste formanden velkommen til Helle Reedz-Thott, Gavnø, som ville fortælle lidt om hvad der rørte sig på Slotsbryggeriet.
For ½ år siden havde han pralet med at der var 3 bryggerier i kommunen - nu var der kun dette ene..
Helle takkede for invitationen.
Hun fortalte lidt om sin baggrund som erhvervsadvokat i København, og som havde mødt en "landmand" og var flyttet på landet.
Her sad de nu som forvaltere af en traditionsrig arv der skulle gå videre til deres børn.
På Gavnø var de meget tidligt gået i gang med oplevelser for publikum, der gennem årene have givet mere og mere offentlig adgang til Gavnø slot.
Da landbruget har ændret sig med årene har de fået frigjort flere og flere bygninger til andet brug.
Helle fik en idé i 2006 at en af bygningerne kunne anvendes til bryggeri - hvor godsets produkter kunne indgå.
I 2007 kom hun i forbindelse med John Serritzlev, som hun havde hørt havde planer om at gendanne Føniks i Næstved.
De slog sig sammen, hvor Helle kom med bygningen og John med bryggeri og øl-kendskab.
Det var en god idé med Føniks, og det gode forhold der kom til lokalområdet. Senere kom Martin også med det gode koncept til Pladderballe.
Senere gik det ikke så godt : Der opstod nogle uregelmæssigheder, som Helle ikke ville lægge navn til. Hos hende skal tingene være i orden.
Parterne gik hver til sit, men Helle forlod ikke bestyrelsen i Føniks godvilligt. Hun mente, at ledelsen var udygtig og burde skiftes ud og forsøgte til det sidste at sikre sine og de øvrige anpartshaveres interesser!
Nu har Gavnø udvidet og købt eget brygværk [ Det tidl. Bov bryggeris ] som de er ved at have kørt ind. De er også klar med de øvrige strukturelle forhold herunder køle-faciliteter.
Så de er klar til at køre på med fornyede kræfter og nye tiltag.
De har (fortsat) kontrakt med levering til Irma og lokale hoteller og restauranter.
Alexander Fritz hjælper med nye opskrifter og udvikling i fællesskab med Gavnøs nye brygmester Mogens Damm.
I umiddelbar fremtid (slutningen af i år..) vil de lancere en ny brygge-linie "Slotsbryggeriet" (altså uden "Gavnø").
Etiketterne, som vi så eksempler på, vil indeholde motiver fra Slottes malerisamling - herunder anegalleriet.
Inden længe vil de kunne tilbyde at der kan laves etiket-øl - mindre partier til fx by- eller familiefester. Vand fra Gavnøs egen kilde og whisky er også et ønske.
De vil generelt fortsat udvikle deres oplevelses-virksomhed på Gavnø.
Hun havde en øl med fra deres sortiment : Gavnø Ny Nordisk.
Helle blev lidt og deltog i den efterfølgende smagnig.
Poul Erik kunne kort fortælle at der skal komme en afklaring vedr. bygningerne senest med udgangen af september.
Der kan så også komme en afklaring af hvad der sker med bryggeriet.
United Breweries Group, Indien, Kingfisher Lager, 4,8% - 0 stemmer
Banskobystrický Pivovar, Slovakiet, "Urpiner Ležiak Svetlý 12% (Premium)" 5% - 0 stemmer
BornholmerØLen [ Holbæk Bryghus ], Sommer Pajän, 4,5% - 0 stemmer
BornholmerØLen [ Holbæk Bryghus ], Rokkestenen, 4,5% - 0 stemmer
Weihenstephaner, Tyskland, Vitus, 7,7% - 0 stemmer
Fur, Renæssance, 6,2% - 0 stemmer
Höss Algau "Hirsch", Tyskland, Dobbelt-Hirsh, 7,2% - 8 stemmer
Hornbeer, Grisk, 6,4% - 6 stemmer
Chimay, Belgien, Bleu, 9% - 0 stemmer
Hancock, Gambrinus Dark, 9,5% - 2 stemmer
PorterHouse, Irland, Celebration Stout, 11% - 10 stemmer
/4-9-2012
© Copyright Danske Ølentusiaster