Kære medlemmer
Det er stadig lidt sommer derude, og jeg håber I nyder det, og at I har
haft en god sommerferie med masser af godt og velsmagende øl.
Vi skal I gang igen, og jeg glæder mig til at møde jer alle hos Karins
Hjemmelavet til vores første medlemsmøde efter sommerferien.
Medlemsmøde torsdag den 27. august 2015
Vi starter sæsonen med besøg fra Rocket Brewing Company i Haslev. Et nyt
bryggeri i vores nærhed, der gene vil vise – og lade os smage på –
hvad de kan.
Vi spiser som sædvanligt klokken 18.00 hos Karins Hjemmelavet, Møllegade 1
A, 4700 Næstved. Karin har lovet at servere flæskesteg, men der er som
sædvanligt mulighed for at købe andre rettet, f.eks. wienerschnitzel, mod
en beskeden merpris.
Medlemsmødet starter klokken 19.00. Husk smageglas.
Hvis du ønsker at spise med, skal du give besked til Poul Erik Jensen på
telefon 22 43 21 23 eller på mail poul.erik.jensen@ale.dk senest mandag den
24. august 2015. Fortæl samtidig hvad du ønsker at spise.
Da rigtigt mange har haft fødselsdag i løbet af sommeren, og har
tilkendegivet at de gerne vil give en fødselsdagsøl, er det nok en god ide
samtidig at oplyse Poul Erik om dette, så han kan koordinere
udskænkningen. Det er jo ærgerligt hvis vi står med 10 fødselsdagsøl.
Så når vi jo slet ikke igennem dem.
Invitation fra Rocket Brewing Company
Lørdag den 22. august 2015 har Rocket Brewing Company et års fødselsdag.
Bryggeriet har bedt mig invitere medlemmerne til dagen, så se på
nedenstående:
Øllets Dag
Lørdag den 5. september 2015 er det Øllets Dag – igen i år
sammenfaldende med Foreningernes Dag i Næstved.
Lokalafdelingen vil i lighed med tidligere være at finde i Rådmandshaven,
og vi satser også på at få en stand på Hjultorvet i city.
Men vi mangler mandskab, så hvis du har lyst til at give en hånd med, er
du meget velkommen til lige at sende mig en mail på soren.kjaer@ale.dk. Vi
håber på rigtigt mange besøgende, og at dagen som sædvanligt bliver
festlig.
Sjællandsmesterskaber i Håndbryg
SM i håndbryg afholdes i år af Region Midtvestsjælland den 7. november
2015 på Haslev Bibliotek.
Se mere her: http://www.ale.dk/index.php?id=15134
Kulturnat 2015
Også i år deltager vi i Kulturnatten. Og også her skal der bruges
mandskab. Så kom frit frem. Giv mig en mail.
Jeg vender tilbage med yderligere omkring arrangementet, når vi kender
detaljerne.
Bustur til Belgien
Alle medlemmer i regionen skulle gerne have modtaget en invitation til
bustur til Belgien i dagene 8. til 12. november 2015.
For god ordens skyld vedhæfter jeg et link til hjemmesiden, hvor det
detaljerede program også findes.
Tilmelding direkte til EUrejser.dk.
Årsmøde
Husk årsmødet torsdag den 24. september 2015. Dagsorden udsendes i
Nyhedsbrev september 2015.
Men foreløbig glæder jeg mig til at se rigtigt mange af jer til
medlemsmødet den 27. august 2105.
Højt skum
Søren Kjær
Lokalformand
/19. august 2015 kl. 11.59
© Copyright Danske Ølentusiaster