Kære medlemmer
Så kom vi i gang med et nyt år, og jeg vil ønske jer alle et Godt Nytår.
Jeg håber I kom godt ind i året og er i gang igen.
Vi skal også i gang igen i lokalafdelingen, og jeg glæder mig til at delt
et nyt år med jer i øllets tegn og tjeneste.
Medlemsmøde torsdag den 29. januar 2015
Årets første medlemsmøde holder vi torsdag den 29. januar 2015 hos Karins
Hjemmelavet. Vil du spise med starter vi som sædvanligt klokken 18.00, og
menuen er denne gang karbonader. Du kan i lighed med tidligere også
bestille á la carte – hakkebøf, wienerschnitsel mv. til en beskeden
merpris. Husk at oplyse til Poul Erik hvad du ønsker at spise, når du
melder dig til. Prisen for den efterfølgende ølsmagning er 70,00 kr.
Spiser du ikke med starter smagningen som sædvanligt klokken 19.00 og
koster de obligatoriske 90,00 kr.
Vi skal kåre den bedste øl 2014 i vores lokalafdeling. Ved hver smagning
kårer vi aftenens øl, og Finn Peter er i fuld gang med at fremskaffe de
øl, der er blevet de bedste i 2014. Nogen vil kalde det årets bedste
smagning, da det udelukkende er vinderøl vi smager på.
Jeg har ladet mig fortælle, at Finn Peter yderligere giver en
fødselsdagsøl, så det ser vi frem til med stor forventning.
Tilmelding til spisning skal ske til Poul Erik Jensen, telefon 22 43 21 23,
eller på mail poul.erik.jensen@ale.dk. Husk at oplyse, hvad du ønsker at
spise.
Det vil være en fordel, hvis du har mulighed for at medbringe lige penge
til kassereren, når du betaler for ølsmagningen. Det letter arbejdet
betydeligt.
Årets ølnyhed 2014
Så er det tid til at stemme om årets ølnyhed 2014. Der er i år mere end
1.050 nye danskproducerede øl at stemme om, og det er jo næsten umuligt at
nå at smage dem alle. Vi må glædes over, at vi også i år har deltagere
med fra to af vores lokale bryggerier, Næstved Bryghus og Kongebryg.
Der kan i lighed med tidligere stemmes i to kategorier, under 5,9% og 6,0%
og derover.
Afstemningen til første runde slutter 1. februar 2015 klokken midnat. Din
stemme kan blive den afgørende.
Tour de Biére 2015
Der er vedholdende rygter om, at Tour de Biére lægger vejen forbi Næstved
om omegn til sommer. Helt præcist drejer det sig om dagene 2. – 4. juli
2015.
Jeg skal nok informere nærmere om arrangementet, når planerne ligger helt
fast. Det ville være godt, hvis rigtigt mange medlemmer møder Tour’en i
lokalområdet.
Ølfestival 2015
Husk at sætte masser af krydser i kalenderen den 28., 29. og 30. maj 2015.
Ølfestivalen 2015 afholdes i disse dage i nye omgivelser, nemlig
Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn – over for Fisketorvet og tæt
på Dybbølbro Station.
Generalforsamling
Generalforsamlingen 2015 afholdes igen i år i Dalum ved Odense. Datoen er
den 21. marts 2015, og der arbejdes på at få en fælles bustransport til
og fra Dalum etableret. Nærmere herom senere.
Jeg glæder mig til at se jer alle i det nye år i de hyggelige omgivelser
hos Karins Hjemmelavet, Møllegade 1 A. Første gang den 29. januar 2015.
Højt skum
Søren Kjær
Lokalformand
/19. januar 2015 kl. 17.48
© Copyright Danske Ølentusiaster