Kære medlemmer
Fra Herman i SuperBrugsen i Fensmark har jeg modtaget dette:
"Indbydelse til at smage øl i Fensmark
Kære lokale medlemmer af Danske Ølentusiaster
Jeg har en rest fadøl, og noget gammelt vintage øl, som jeg ikke selv kan
nå at drikke. Derfor håber jeg, at nogle af jer vil komme og hjælpe mig
på lørdag den 28.maj 2016.
Arrangementet bliver meget uformelt, og afholdes ovenpå SuperBrugsen i
øllokalet (hvor vi plejer at holde arrangementer med Midtfyns Bryghus mv.).
Det starter klokken 16.00, og slutter klokken cirka 21.00 – eller når der
ikke er mere øl.
Selve smagningen er gratis, og kræver ikke tilmelding, men der er mulighed
for at bestille mørbradgryde med kartoffelmos til en pris af 65,00 kr. pr.
person. Maden skal bestilles på mail til herman.olsen@remove-this.superbrugsen.dk
senest torsdag den 26. maj 2016.
Alternativt er det muligt at købe noget spiseligt i butikken inden lukketid
klokken 18.00.
Mange af øllerne er der kun 1 eller 2 af, så alle har ikke mulighed for at
smage det samme. Jeg ved godt, at det er med kort varsel, men fadøllet skal
drikkes. I må meget gerne medbringe jeres eget smageglas, men der er også
enkelte til rådighed på stedet.
Håber at nogle af jer har lyst til at kigge forbi.
Højt skum
Herman – SuperBrugsen Fensmark"
Det er et fantastisk godt tilbud fra Herman, og jeg håber der er god
opbakning omkring arrangementet.
Men foreløbig glæder jeg mig til at se jer til medlemsmøde/ølsmagning
torsdag den 26. maj 2016, hvor vi får besøg af Dagmar Bryggeriet.
Højt skum
Søren Kjær
Lokalformand Næstved
/25. maj 2016 kl. 11.20
© Copyright Danske Ølentusiaster