Nyhedsbrev #13 - april 2021

Hej alle og god påske

Nej hvor er det lang tid siden jeg har skrevet ud. 2020 er for længst røget i skraldespanden og nu ser vi frem til at 2021 bliver meget bedre. Jeg ser meget frem til at kunne komme ud og spise, hygge og drikke en øl eller noget andet, sammen med andre mennesker. Det tror jeg også at I andre gør, så derfor fylder vi ikke en masse i kalenderen, som vi så fra en ende kan annullere igen.

Vi har alle en masse arrangementer som vi enten skal deltage i eller selv afholde, så jeg opfordrer til at holde øje med vores tilmeldingsside https://alenaestved.nemtilmeld.dk/ løbende.

Såfremt der bliver åbnet mere op, så håber vi snart at vi kan være tilbage som i de gode gamle dage, men lad os fortsætte med at tage det roligt.

Vi starter med en virtuel smagning

Vi har i et stykke tid gået og haft en virtuel smagning i tankerne og nu satser vi og håber at du vil være med, selvom det i den periode hvor mere og mere åbner op.

Så derfor har vi talt med Claus Wordenskjold om at afholde en virtuel smagning lørdag d 8 maj mellem 1300 og 1500..

Claus har i år lavet en del smagninger med René fra Det Lille Bryggeri, som bekendt blev Årets Bryggeri, så vi blev hurtig enige om at vi skulle prøve nogle andre øl, da rigtig mange har deltaget i en af disse smagninger.

Så vores smagning vil bestå af andre øl og det er jo ikke til at sige om du har smagt dem alle, men vi håber der er flere imellem som du enten vil glæde dig til at smage for første gang eller se frem til at smage igen.

Øllene vil ikke blive offentliggjort her, da det både skal være en overraskelse, men der kan også ske ændringer. Men der er garanti for kvaliteten.

Tilmelding og mere info kan du finde her: https://alenaestved.nemtilmeld.dk/

Månedssmagning maj

Så bliver det endelig tid til Belgiske Dråber, eller det håber vi i hvert fald på. Dem skulle vi have smagt i foråret 2020 og så i efteråret 2020, men alt blev som bekendt aflyst. Men nu er det tid og Jan Vang-Ahlgren forestår smagningen og skal forhåbentlig gøre os alle lidt klogere på de enkelte øl.

Vi er på ingen måde sikker på dato eller sted endnu, men håber bare at det kan blive til noget. Så derfor beder vi dig om at holde øje med vores billetsted https://alenaestved.nemtilmeld.dk/ samt facebook eller ale.dk.

IKKE AKTIVT ENDNU! Tilmelding til spisning og smagning kan foregå via nemtilmeld.

https://alenaestved.nemtilmeld.dk 130 kr, (betales i baren) og ølsmagning 100 kr. HUSK lotto hvor du kan vinde en gratis smagning.

Hvis du har problemer med at tilmelde dig, så skriv til formanden på soren.petersen@remove-this.ale.dk eller ring/sms på 2250 7065

Kommende arrangementer

Det er stadig meget uvist hvad der kommer til at ske. Men så snart vi ved noget, vil vi selvfølgelig melde det ud. Der kan selvfølgelig også hurtigt blive lukket ned igen og der er devisen den samme: Vi prøver at holde jer underrettet, men I må også selv holde øje. Men det tror jeg nu vi alle er vant til i disse tider.

Noget helt helt andet er at vi laver et par arrangementer, med henblik på at indsamle skrald.

Noget skal vi jo lave og kan vi kombinere det med at mødes over en tår øl, så skader det vel ikke med lidt frisk luft.

Den første er allerede lørdag d 17 april, hvor vi forhåbentlig mødes nogle stykker. Se mere på https://alenaestved.nemtilmeld.dk/

Den næste er ikke helt på plads, men som tidligere skrevet, så skal vi nok melde noget ud, så snart vi ved mere.

Der bliver løbende lavet en tilmelding til kommende arrangementer, så hold øje med Facebook og mailboksen eller gå direkte på https://alenaestved.nemtilmeld.dk

Lidt om hvad hovedafdelingen går og roder med. Du kan selvfølgelig læse mere på www.ale.dk

DØE’s Online Pub.

Næste hyggelige møde hvor du kan skåle med venner fra nær og fjern, er d 25. april kl 1500. Foregår på ZOOM. Læs mere på ale.dk efter login.

Generalforsamling 2021:

DØE holder generalforsamling lørdag d. 12. juni 2021 på Dalum Landbrugsskole i Odense. Mere information følger senere.

Ølfestival 2021:

Der bliver ølfestival i år! Både vores egen lokale og DØE’s store.

Vores egen afholdes forventeligt i september måned. Aftalerne er ikke faldet helt på plads endnu, så mere præcis kan jeg ikke være.

Danske Ølentusiaster kommer til at afholde en to dages festival d. 22. – 23. oktober i Lokomotivværkstedet i København.

Vi har på ingen måde alle detaljer på plads, men vi i ølfestivalledelsen ville gerne dele nyheden med jer, så vi kan gå og glæde os sammen.

Læse mere HER.

Slut for denne gang og vel mødt til godt samvær og spændende øl.

Formanden.

/Udsendt 8-4-2021