Carsten Berthelsen gæster Generator i Odense - Danske Ølentusiaster

Carsten Berthelsen gæster Generator i Odense

21.08.2020 10:05

I år har studiestartsfesten Generator, grundet covid-19, valgt at satse på en anden afviklingsmetode. Dvs. at hvor man før er vant til tre store fester vil der i år være 25 mindre arrangementer á 3 timers varighed med et max af 450 billetter i salg til hvert arrangement.

I år er der ølsmagning på menuen fredag d. 4 september kl. 15.00 – 18.00 med foredragsholder og forfatter Carsten Berthelsen, kendt fra bl.a. Natholdets Julekalender! Udover masser af god øl, vil der også være DJ til at levere musik og fredagsstemning.

 

Menuen består af fem forskellige ølsmagninger nøje udvalgt af Carsten selv. Den indeholder blandt andet Carstens egen favorit øl fra Theodor Schiøtz Brewing. Billetter kan erhverves til 200 kr. + gebyr for studerende og 250 kr. + gebyr for ikke studerende på:  https://www.ticketmaster.dk/artist/generator-festival-billetter/1019937?camefrom=web_generator&language=da-dk
Inklusiv i billetten:
5 smagsøl
1 times ølsmagning med Carsten Berthelsen
1 kildevand
1 15 CL Anarkist-glas
2 timers DJ
1 ølbillet til Anarkist Beer & Food lab

 

Generator har taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens COVID-19 retningslinjer, og udformet 4 konkrete punkter der skal vejlede gæster under årets Generator Festival 2020:

 

  1. Sid ned/stay seated: Bliv siddende ved dit tildelte bord under koncerten
  2. Bordservering: Serveringspersonale vil tage imod bestillinger og betaling foregår ved bordet
  3. Ræk hånden i vejret: En lap i vejret for betjening og/eller hjælp - Personalet kan svare på alle dine eventuelle spørgsmål
  4. Afstand og sprit: Følg afmærkninger på vores venues så vi sammen kan holde afstand, samt brug det håndsprit der er ved bordene

 

Generator har, på den mest pædagogiske måde muligt, fremstillet klistermærker til at indikere hvor man kan sidde og hvor man kan gå som gæst. Dermed sørges der for at alle afstands retningslinjer overholdes.

 

Cheers

 

 

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her