Formidler med fokus på kommunikation

30.10.2019 12:42

Som formidler skal du blandt andet planlægge og udvikle markedsføring af Danmarks største festival for øl, Ølfestival i København.

Danske Ølentusiaste søger en formidler med fokus på kommunikation. Du bliver en central person i en af Danmarks største forbrugerorganisationer. Danske Ølentusiaster har 8.500 medlemmer fordelt på 50 lokalafdelinger landet over og er blandt andet medlem af Forbrugerrådet Tænk.

Dine opgaver bliver, at… :

  • … være ansvarlig for koordineringen af foreningens samlede interne og eksterne kommunikation
  • ... vedligeholde og udvikle indhold på vores hjemmeside, ale.dk
  • ... medvirke til at vedligeholde og udvikle vores side på Facebook og Instagram, 
  • ...­ vedligeholde og udvikle pressekontakten med et proaktivt pressearbejde
  • ­… vedligeholde og udvikle kontakten med medlemmerne via periodiske mails og anden form for kommunikation
  • … planlægge og udvikle markedsføring af Danmarks største festival for øl, Ølfestival i København
  • ... lave forefaldende opgaver af alle slags i samarbejde med øvrige ansatte

Du skal være indfødt på de sociale medier (Facebook og Instagram). Nyhedsmails flyder naturlig for dig. Og opdatering af hjemmesider er som minimum noget, du kan lære (brugerkendskab til Typo3 vil være en fordel). Det er desuden en fordel, hvis du af kan billedbehandle og bruge grafiske programmer.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du brænder for at formidle og kommunikere gennem nyhedsbreve, på vores hjemmeside (ale.dk), sociale medier og via grafik.

Siden 1998 har Danske Ølentusiaster været med til at skabe grundlaget for øllets succes i Danmark, hvor udvalget og kvaliteten er af højeste internationale standard. Foreningen arbejder for et bredt og alsidigt ølmarked og dansk ølkultur.

Generelt for stillingen vil det være en fordel, men ikke er krav, med et kendskab til Danske Ølentusiaster og dens organisation. Der refereres direkte til landsbestyrelsen med en fast kontaktperson.

Stillingen er fuldtid (37 timer timer om ugen). Arbejdstiden er fleksibel og stillingen er baseret på, at medarbejderen har arbejdsplads i eget hjem. Danske Ølentusiaster er ved at etablere et fælleskontor/sekretariat i Køge, og det forventes, at minimum to arbejdsdage om ugen er på kontoret. Foreningen betaler internetforbindelse og omkostninger til mobilabonnement hjemme. Løn efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Klaus Rehkopff, landsformand, 4062 7666 / klaus.rehkopff(at)remove-this.ale.dk eller Mette Radza Jensen, landsnæstformand, 2361 5352 / mette.radza.jensen(at)remove-this.ale.dk

Ansøgningsfrist: 1. december 2019. Samtaler afholdes i ugerne 50 og 51.

Tiltrædelse efter aftale. Send din ansøgning til job(at)remove-this.ale.dk 

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her