Guldøl til Nikolaj - Danske Ølentusiaster

Guldøl til Nikolaj

01.02.2021 20:38

Så er bilen lastet med guld til Nikolaj Jacobsen og håndboldlandsholdet.

Hæder til håndboldlandsholdet

Thurø Bryghus har lige leveret over 400 øl til landsholdstræneren Nikolaj Jacobsen og herrelandsholdet. Det skyldes en indsamling som bryggeriejer Erik Nielsen satte i gang på Ø-Brygs Facebookprofil dagen efter at Danmark vandt VM i håndbold.

I opslaget stod der: ” Giv en guldøl til håndboldlandsholdet. Danmarks helte gav os alle et smil på læben. Tak til Nikolaj Jacobsen og hele landsholdet.

”Lad os give dem en omgang guldøl”

”Send et valgfrit beløb på MobilePay med teksten GULDØL”

”Så sørger Thurø Bryghus for, at der bliver leveret en omgang Ø-Bryg til Nikolaj (som bor på Thurø)”

”Hvad kæmper vi  for – GULDØL”

Da indsamlingen sluttede 10 timer senere var der kommet hele 7.618,- kroner ind. Så Erik pakkede over 400 øl og leverede dem til Nikolaj og herrelandsholdet.