Hjørring indstiller Bad Seed Brewing - Danske Ølentusiaster

Hjørring indstiller Bad Seed Brewing

28.10.2020 16:10

Bad Seed Brewing er indstillet af lokalafdeling Hjørring til prisen Årets Danske Bryggeri 2020.

Årets danske Bryggeri 2020 skal findes. Danske Ølentusiasters lokalafdelinger indstiller hver ét bryggeri til prisen, der uddeles i december.

Bad Seed Brewing er lokalafdeling Hjørrings kandidat til prisen; Årets danske Bryggeri 2020. Fredrik Hector Schmidt er manden bag bryggeriet, der blev grundlagt i 2015 som et fantombryggeri. I 2018 gik Bad Seed Brewing fra at være et fantombryggeri til at være et rigtigt, fysisk bryggeri i Gudumholm, 20 kilometer uden for Aalborg

Lokalafdeling Hjørrings indstilling lyder:
"Bad Seed Brewing er et lokalt bryggeri, der er etableret af en aalborgenser, som er vendt hjem efter flere år i København. Bryggeriet har et bredt udvalg af øl, og det er øl som især appellerer til den yngre gruppe af øl-elskere, men til øl-elskere generelt

Bryggeriet er meget innovativt, bl.a. meget aktive inden for IPA og DIPA, men også stout og tyskinspirerede pilsnere er på programmet. Øllet tappes på dåse, som også er den nye stil for de mest innovative bryggerier.

Bryggeren har desuden formået at få sine øl ud på restauranter i blandt andet København, og har generelt gjort et stort arbejde for at få øl ud på restauranter."

Årets danske Bryggeri 2020 findes ved afstemning blandt Danske Ølentusiasters medlemmer i november. Hvert medlem må stemme én gang. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december. Det er kun bryggerier, der er indstillet af en af Danske Ølentusiasters 50 lokalafdelinger, der er i opløbet til prisen.

Læs mere om Årets danske Bryggeri her.

Mangler I at indstille jeres kandidat til Årets Danske Bryggeri 2020? Så udfyld formularen på siden (for tillidsfolk).