Indbydelse til generalforsamling 2020 - Danske Ølentusiaster

Indbydelse til generalforsamling 2020

21.01.2020 07:33

Kom og få medbestemmelse ved Danske Ølentusiasters årlige generalforsamling lørdag d. 21. marts 2020, hvor alle medlemmer er velkommen.

Så er det blevet tid til den årlige generalforsamling for Danske Ølentusiaster, hvor alle medlemmer er velkommen til at komme at give deres besyv med, hvordan foreningen skal køres i det kommende år.

Det sker lørdag d. 21. marts 2020 kl. 12, hvor vi som før mødes på Dalum Landbrugsskole i Idrætssalen. Indregistrering er mulig fra kl. 11.

Undervejs i mødet vil der være pauser, hvor der serveres kaffe og øl, og efter generalforsamlingen vil der være spisning.

 Ved mødet vil der også være markedsføringsmateriale for foreningen og Ølfestivalen og kan i begrænset antal udleveres.

Tilmeldingen er åben, og du kan tilmelde dig og læse mere her.

Vel mødt og højt skum!

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her