Lokale arrangementer / oktober

30.09.2019 10:29

Fængslet i Horsens byder lørdag den 5. oktober på Beers Behind Bars. Fotos: Fængslet.

Årsmøder, Årets danske Bryggeri, Beers Behind Bars i Horsens og smagninger. Oktober byder på en lang række, lokale ølbegivenheder

Årsmøderne i lokalafdelingerne sætter sit naturlige præg på oktobers del af arrangementskalenderen. En lang række af lokalafdelingerne kombinerer årsmøderne med fine smagninger; for eksempel en Brexit-, Fanø- eller Lyngbeer-smagning. 

Det er ikke et krav, at man, som medlem, både deltager i årsmødet og en eventuel efterfølgende smagning. Man kan sagtens udelukkende deltage i årsmødet. 

Oktober er også en festivalmåned. Først byder Horsens på landets nyeste ølfestival kaldet Beers Behind Bars, lørdag den 5. oktober. Navnet kommer af, at festivalen holdes i byens ikoniske fængsel, Fængslet. 25 nationale og internationale bryghuse besøger Beers Behind Bars, der dog allerede er udsolgt. 

I slutnngen af oktober, fredag den 25. og lørdag den 26. oktober, løber Nordic Brew Festival af stablen i Arena Nord i Frederikshavn. Det er sjette gang, festivalen åbner dørene til den nordjyske ølfestival. 

Lørdag den 26. oktober holder lokalafdeling Frederikshavn årsmøde og kombinerer det med et besøg på Nordic Brew Festival. 

Er du til stand up og ølsmagning? Eddie Szweda fra Midtfyns Bryghus afholder torsdag den 17. oktober en kombineret ølsmagning og stand up-show i Køge. 

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her