Nyt nummer af ØLentusiasteN er på gaden

06.09.2019 13:15

Få opskriften på is med røgøl og bacon i magasinet.

Danmarks eneste specialmagasin udelukkende om øl byder på en optakt til Øllets Dag, et besøg på Mandø Bryghus og en opskrift på is med røgøl og bacon. Plus meget, meget mere

Øllets Dag, første lørdag i september, er Danske Ølentusiasters landsdækkende ølfestival med over 30 lokale arrangementer. I det nyeste nummer af ØLentusiasteN kan du se, hvad lokalafdelingerne over hele landet byder på. 

I magasinet kan du desuden komme med på øl-tur i Vietnam, i nordnorske Tromsø, på græske Kreta og i den tyske hovedstad, Berlin, og Ungarns ditto, Budapest. 

Tag desuden med på tre ølfestivaler; Ringsted Øl Valg (RØV), Bornholms Ølfestival og Bad Seed Beer Fest i Aalborg. 

Og hvilken røgøl kan man så bruge i en karamel-is med øl og bacon? Aecht Schlenkerla Rauchbier, selvfølgelig. 

ØLentusiasteN #111 lander i disse dage i medlemmernes postkasser.

Magasinet kan som altid - efter login - læses online på ale.dk

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her