Øl-touren ruller for tiende gang

26.06.2019 10:34

Startskuddet til årets Tour de Bière lyder lørdag den 29. juni ved Den Engelske Pub "You'll Never Walk Alone" i Kolding.

Verdens største øl-cykelløb, Tour de Bière, gennemføres i begyndelsen af juli. Feltet kommer gennem det meste af Danmark, tilbagelægger små 537 kilometer og besøger 34 bryggerier og gode ølsteder.

- Vi er superglade for, at vi i år kan tage på den tiende øl-tour gennem det danske land. Det bliver helt sikkert hårdt at tilbagelægge de mange kilometer, men guleroden er de mange herlige, danske øl, som smager lidt ekstra godt efter en lang cykeltur, siger Hans Peter Jepsen, holdleder for feltet i Danske Ølentusiasters Tour de Bière

Etapeløbet Tour de Bière er et cykelløb for og af Danske Ølentusiaster. Startskuddet til årets udgave af løbet lyder lørdag den 29. juni på Kolding Banegård. Derefter cykler feltet op gennem Jylland og til Aarhus, inden færgen fragter rytterne til Sjælland, over København, Sydsverige og helt til Bornholm. Under touren besøges 30 bryggerier og andre spændende ølsteder.

Det er tiende gang, Tour de Bière-feltet indtager de danske sommerveje. Rytterne er dog ikke, som i den franske pendant; Tour de France. Gennemsnitsvægten er højere, cykeltyperne anderledes og dåbsattesterne ældre. Og så er feltet nemt at kende: Trøjerne er kropsnære og grønne, mens cyklerne spænder typisk fra almindelige hverdagscykler, over racere til specialcykler som tandemer.

Årets tour løber over otte etaper uden hviledage, og rytterne tilbagelægger 537 kilometer. Den første udgave af Tour de Bière blev gennemført i 2010. Dengang var målet at besøge 32 bryggerier på ti dage. De første 12 deltagere tilbagelagde hele 530 kilometer.

Målet med touren er i høj grad socialt sammenhold og hygge. Ved hvert stop undervejs vil et højtrungende "Højt Skum" lyde gennem landskabet.

Årets Tour de Bière kommer blandt andet forbi Folketingets Øl Laug på Christiansborg, Bøgedal Bryghus i Vejle, Bryghus no 5 i Holbæk, Carlsberg Laboratorium i Valby, Penyllan Brewery på Bornholm og Årets danske Bryggeri 2018; Amager Bryghus.

Se hele Tour de Bière-ruten på tour.ale.dk

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her