ØLentusiasteN #112 lander lige nu - Danske Ølentusiaster

ØLentusiasteN #112 lander lige nu

14.10.2019 11:37

Efterårsferien er over os. Og med vanlig elegance udkommer Danmarks eneste specialmagasin om øl. Få blandt andet opskriften på ølkage og tag med på besøg høs søstrene Ida Maria og Amalie, der sammen kalder sig SchwesterBrau

Mørket er så småt ved at få overtaget, og de mørke eftermiddage bliver kun længere. Det betyder dog ikke det store, når du kan nyde de dunkle timer med et nyt nummer af ØLentusiasteN og måske en mørk øl. 

I det nyeste nummer af ØLentusiasteN får du opskrifter, reportager og nyheder fra den danske ølverden. 

Christian Andersen og Jens Eiken har sammen skrevet bogen “Den nøgne øl”, der er en hyldest til pilsneren. Ole Madsen, redaktør på ØLentusiasteN, er meget begejstret.  

Det klassiske, amerikanske bryggeri, Sierra Nevada Brewing Company, blev grundlagt i 1979 af de to hjemmebryggere Ken Grossman og Paul Camusi. Nu har Ken Grossman skrevet bogen “Beyond the Pale: The Story of Sierra Nevada Brewing Co.”. 

Læs om begge bøger i magasinet. 

SchwesterBrau er Ida Maria og Amalie, der sammen brygger øl i forældrenes køkken. Tag med en tirsdag i september, hvor de søstrene bryggede en stor, sort øl til far. 

Andre nøgleord: Øllets Dag, Regionale Ølpriser, øl og mad, nyheder. God læselyst. 

PPS: ØLentusiasteN #103 er netop åbnet, så alle kan læse med.