ØLentusiasteN nr. 115 er på vej til jer - Danske Ølentusiaster

ØLentusiasteN nr. 115 er på vej til jer

24.04.2020 19:20

2.115 nye øl i 2019, Danmarks bedste ølsteder ifølge Ratebeer, Ølfestivalen er klar...til næste år. Læs, hvad du kan glæde dig til, her.

I næste uge lander ØLentusiasteN nr. 115 i din postkasse. Du kan bl.a. glæde dig til at læse: 

Caleidoskope Brewing Company

Bryggeriet, der ligger på Prøvestensbroen i København er nu endelig klar med deres første øl efter de oplevede forsinkelser i brygudsturet fra Italien. Bag Caleidoskope Brewing Company står vennerne Brian Munk Madsen, Anders Yssing Hansen, Rasmus Rosquist og Jonas Kobberø.
Læs mere på side 10

2.115 nye øl i 2019

Hele 2.115 nye øl kunne forbrugerne vælge mellem i 2019, og det er noget af en milepæls-rekord. Med næsten 300 flere øl end året før, blev den gamle rekord fra 2019 på 1.825 endog meget klart.
Læs mere på side 16

Ratebeer Best

Den internationale anmelderportal Ratebeer.com, som har 692.207 medlemmer og indeholder 9,5 millioner ratings, offentliggør hvert år Ratebeer Best, hvor verdens bedste bryggerier og ølsteder kåres både internationalt og nationalt.
Læs om de bedste ølsteder i ind- og udland på side 18

Bryghuse producerer håndsprit

Braunstein, Ørbæk Bryggeri og Thisted Bryggeri er nogle af dem, der for tiden har omlagt bryggeriet til at producerer håndsprit for at imødekomme den høje efterspørgsel. Carlsberg og Royal Unibrew har indgået samarbejder med bryggerier, der kan gøre brug af deres overskydende alkohol fra deres vinbase og alkoholfrie øl.
Læs mere på side 23

Rekordregnskab hos Svaneke Bryghus

Trods store investeringer i økologi og bæredygtighed kommer Svaneke Bryghus ud med sit bedste resultat nogensinde. Året er et bevis på, at det betaler sig at være en innovativ virksomhed, der hurtigt kan omstille sig til nye muligheder.
Læs mere på side 24

Danmarks største virtuelle ølsmagning

Redaktør Ole Madsen brugte sin Langfredag på at smage sig igennem Danmarks største virtuelle smagning.
Læs hans anmeldelse på side 30

Generalforsamling aflyst

Danske Ølentusiasters generalforsamling er aflyst og ikke udskydt. Derfor kommer her bestyrelsens skriftlige beretning i uforkortet form.
Læs hele beretningen på side 38

Dansk Ølmærke 2020

Ølmærket er lokalt forankret og uddeles som en anerkendelse og fejring af det gode øl. Det er den enkelte lokalafdeling der indstiller udskænkningssteder og ud salgssteder.
Se billeder fra lokalafdelingernes uddeling af Dansk Ølmærke 2020 på side 44

Nedtælling til…næste år

Danske Ølentusiasters Ølfestival 2020 er aflyst. Læs om processen, der ledte op til aflysningen, og hvad der gør vores Ølfestival så speciel.
Læs mere på side 51

50 år med godt og nok øl

Haandbryggerlauget af 1970 kan i år fejre 50 års jubilæum. Formålet med håndbryggerlauget er ifølge vedtægterne "at bevare og videreudvikle håndbrygningskulturen ved brygning i de af lauget indrettede lokaler, for derigennem at fremme mulighederne for godt selskabeligt samvær og menneskelig trivsel.”
Læs mere på side 61

Ølfest i Valbyhallen

Copenhagen Beer Festival blev afholdt på den sidste dag i februar. Der var både plusser og minusser.
Læs redaktørens bud på side 72

God læselyst!

Er du ikke medlem?

Fortvivl ikke. Næsten 100 numre er åbne og klar til at blive læst af alle, der har lyst til at vide mere om øllets verden.

Læs ØLentusiasteN her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her