Skt. Patricks Day - Danske Ølentusiaster

Skt. Patricks Day

17.03.2021 09:17

Den 17. marts fejrer irere kloden rundt deres nationaldag, St. Patrick’s Day, hvor ”alle er irere”. I ØLentusiasteN nr. 78 fortæller en helt ædruelig Peter Kyhl Olesens om egne oplevelser i Dublin, der må betegnes som epicenteret for St. Patrick’s Day-festivalen.

Irlands nationaldag fejres med øl, masser af øl

I dag, den 17. marts er det Skt. Patricks Day, den irske nationaldag. Dagen er en helligdag i landet, hvor mange butikker, banker osv. er lukket. Sankt Patrick er Irlands skytshelgen, og han regnes for at have indført kristendommen i landet så tidligt som i det 5. århundrede. Han døde 17. marts 461, og siden er denne dato blevet en nationaldag.

På Skt. Patricks dag mødes irere overalt i verden og fester med øl og musik. Dette sker ofte på irske pubs, der efterhånden er at finde over det meste af verden. Mange steder afholdes der parader, hvor deltagerne er klædt i grønt og orange som et symbol på Irland.

Men i år – på grund af Covid 19 – fejres Skt. Patricks Day ikke særligt meget – og slet ikke i Danmark. Men heldigvis har vi en reportage i ØLentusiasteN nr. 78 skrevet af Peter Kyhl Olesen, som besøgte Dublin i 2009 samtidigt med at man fejrede Guinness’ 250-års-fødselsdag.

Læs ØLentusiasteN nr. 78, side 60-61