US New England er danskernes yndlings IPA - Danske Ølentusiaster

US New England er danskernes yndlings IPA

04.12.2020 22:30

I alt har 865 personer stemt ved Ølvalg 2020. 362 har stemt på US New England IPA, 318 har stemt på US West Coast IPA, og 185 har stemt på Engelsk Klassisk IPA.

Fra undergrund til mainstream, New England IPA er blevet en måde at blive introduceret til ølverden på, og dens popularitet har slået tydeligt igennem som vinderen af Ølvalg 2020.

Henover efteråret 2020 har Danske Ølentusiaster afholdt et Ølvalg for at udbrede kendskabet til de tre IPA-typer; Engelsk Klassisk IPA, US West Coast IPA og US New England IPA. Alle har kunne stemme på deres yndlings IPA-type på siden ølvalg.ale.dk, og ifølge afstemningen er New England IPA altså vinderen. Men hvorfor egentlig og hvad er der specielt ved netop denne type, der gør den så populær?

For ølentusiast Carsten Berthelsen giver det associationer til sommer og sol: "Først og fremmest tror jeg, at succesen skyldes, at øllet er meget let drikkeligt og tager sig ret godt ud i glasset. Efter min mening er den ikke så velegnet til mad, men snarere til en hyggestund udendørs om sommeren. Den læsker og har – når den er mest velbrygget – en herlig aroma.”

For brygger Philip Hulgaard fra bryggeriet Åben og Henrik Papsø, kommunikationschef på Amager Bryghus, er New England IPA en god indgangsvinkel til den mere crafty ølverden.

Philip Hulgaard fortæller: ”Vi kan jo se på barerne, at når folk går ind og starter i Craft, så er der rigtig mange, der spørger efter en hvedeøl eller Fynsk forår fra Ørbæk Bryggeri – altså de der øl, som er frugtige og med lav bitterhed. New England IPA’er har de samme egenskaber, men er endnu mere smagfulde. Derfor tror jeg, at der er mange der starter der.”

Henrik Papsø mener desuden, at den er tillokkende for mange kvinder: ”Jeg tror, at Hazy IPAer har lokket mange nye øldrikkere ”ind i specialøls-folden” – og måske ikke mindst i det kvindelige segment. At kvindelige øldrikkere mest er til frugtøl og klistrede belgiske sukkerbomber, er en gammel fordom. Men at mange af dem måske ikke bryder sig om voldsom bitterhed, tror jeg, der er en sandhed i. Med Hazy IPA’er har mange kvinder nu også fundet en IPA-type, som de kan føle sig hjemme i”.

Populariteten har en bagside

Men New England IPA’s stigene popularitet gennem de senere år er næsten for meget af det gode for Henrik Papsø: ”Bagsiden ved Hazy IPAers kæmpe succes er, at de lige nu er så ekstremt populære, at de nærmest har skubbet en lang række etablerede og glimrende øltyper ud i glemslen – i hvert fald midlertidigt. Hazy IPA’er har simpelthen sejret så voldsomt, at de lige som invasive plantearter i naturen, kvæler den eksisterende flora og gør naturen fattigere på arter.”

Populariteten har også en direkte konsekvens for Amager Brgyhus: ”Vi ville i princippet gerne lege med spændende Saisoner eller lave meget mere frisk og syrligt frugtøl, men faktum er bare, at hver gang du sælger én kasse øl af denne type, så sælger du 50 kasser Hazy IPA. Og især i trange tider for bryggerierne som lige nu, så vil du gerne lave produkter, som sælger hurtigt og giver luft på kassekreditten. Ikke øl som står og bliver støvet på lageret. Så ja, vi er selv skyldige i at pumpe den ene Hazy IPA efter den anden ud på markedet, fordi det betaler regningerne. Og intet bryggeri kan leve af idealisme alene.”

Hvad gør en New England IPA speciel?

Stilens popularitet og de mange New England IPA’er, der findes på markedet ,får det nærmest til at lyde som om, at øllet er nemt at lave. Og det er det ikke ifølge Henrik Papsø: ”Det er ikke let at brygge en god Hazy IPA, og markedet er da også fyldt med kiksede og håbløse eksemplarer. Omvendt er typen nu så etableret, at rigtigt mange bryggerier faktisk har perfektioneret stilen, og pumper det ene pragteksemplar ud efter det andet.”

Philip Hulgaard fra bryggeriet Åben her om de ingredienser, der kendetegner typen:

”Det, som er kendetegnet for ølstilarten, er, at hvor man normalt alene bruger bygmalt, så bruger man ofte havregryn og hvedemalt i en New England. Havregryn er med til at give fylde og den karakteristiske hazyness, og hveden giver noget frugtighed. Den typiske opskrift på New England hedder 10-20% havregryn, 10-20% maltet hvede, og så er den sidste del pilsnermalt - måske med en meget lys karamelmalt for at give noget sødme”

”Derefter vælger man en gær, der er lavt attenuerende, så der er noget restsukker tilbage i øllet, som dermed giver sødme og fylde til øllet. Samtidig vælger man en gær, som producerer mange af de frugtige estere, der er det et biprodukt af fermenteringen, f.eks. en gær, som slår ret højt ud på eksotisk frugt og stenfrugter. Det kunne være White Labs 066 London Fog”, siger Philip Hulgaard og fortsætter:

”Hvis man så kigger på vandprofilen, så vil man gerne have malten meget fremtrædende i sin øl, så man ser meget på forholdet mellem sulfat og klorid-ioner. Mere sulfat giver mere crisp bitterhed, mens mere klorid giver mere maltfylde eller maltsmag. Så hos Åben justerer vi vores vandprofil, så vi får et forhold i ca. 1,3:1 i overvægt af klorid.”

”Det sidste er nok det vigtigste: Humlen. Både valg af typen (her bruger vi tit de her meget frugtede amerikanske humler eller New Zealandske humler), men også anvendelsen af humlen er vigtig. Typisk ville man anvende humlen i kogekaret, men det giver en masse bitterhed, så i stedet bruger vi den i whirlpool’en – når vi begynder at køle den ned – eller som dry hopping i tanken, for at få de frugtige noter med uden den bitterhed, som kommer, når humlen får lov til at koge med og alphasyren i humlen isomeriseres og opløses i urten.”

Ølvalg 2020 er hermed slut, og vi håber, at dette har givet anledning til at tale med andre ølentusiaster eller din nabo om hvad der gør en god IPA. Og I er meget velkomen til at dele denne artikel og komme med jeres anbefalinger af gode IPA’er – New England eller ej.

Du kan læse mere om Ølvalg 2020 på ølvalg.ale.dk.