Forside

Nyhed

Lokalafdeling Vejle indstiller Amager Bryghus

"Vi er en flok i Vejle, som mener, at netop IPA'erne og Stouterne fra Amager er blandt landets bedste."


Del nyhed :

Årets danske Bryggeri 2022 skal findes. Danske Ølentusiasters lokalafdelinger indstiller hver ét bryggeri til prisen, der uddeles i december, og Lokalafdeling Vejle har indstillet Amager Bryghus.

 

Lokalafdeling Vejles indstilling lyder

”På et stadig større og voksende marked af danske mikrobryggerier er der efterhånden mange øl at vælge imellem, når man godt kan lide humlede IPA'er og fyldige stouts. Vi er en flok i Vejle, som mener, at netop IPA'erne og Stouterne fra Amager er blandt landets bedste."

 

"Amager Bryghus har i deres 15-årige levetid haft flere hundrede forskellige øl gennem deres sortiment, som løbende bliver nytænkt og opdateret. Desuden eksporterer de til ca. 30 lande og har figureret på den amerikanske liste over de 50 bedste øl i verden.”

 

”Som et af vores lokalmedlemmer Martha skriver: 'Når mine veninder og jeg tager på øl-shopping, skimmer vi selvfølgelig beskrivelsen bag på flasken/dåsen, men vi er enige om, at vi ikke gider drikke øl med en kedelig etikette. Amager Bryghus er kendte for deres fantasifulde og tegneserieagtige etiketter samt en lille humoristisk historie på bagsiden, som fortæller om navnet på den pågældende øl. Vi er vilde med konceptet.
Uanset om man er en garvet øl-nørd eller helt nybegynder inden for specialøl, finder man absolut noget for enhver smag og til enhver lejlighed hos Amager Bryghus. - Og hvis du alligevel går rundt i et halvkedeligt supermarked, så tag lige hen og kig på de flotte etiketter og de opfindsomme navne på hylderne med Amager Bryghus!'

Lokalafdeling Amager anbefaler

Marthas valg: "Personligt kan jeg rigtigt godt lide deres tørhumlede India Pale Lager med navnet 'Pink Farts and Unicorns'. Den dufter friskt af tropiske frugter, ligner lidt en hazy IPA, den smager virkelig godt og har et strejf af passionsfrugt og grøn te. Dens alkoholprocent på kun 4,6 gør den let at drikke. Pink Farts and Unicorns er humlet som en IPA men har det sprøde som en lagerøl. Etiketten er lilla og lyserød med en tegnet enhjørning."

Årets danske Bryggeri 2022 findes ved afstemning blandt Danske Ølentusiasters medlemmer i november. Hvert medlem må stemme én gang. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december. Det er kun bryggerier, der er indstillet af en af Danske Ølentusiasters 49 lokalafdelinger, der er i opløbet til prisen.

Stem på Årets Danske Bryggeri 2022 her
Årets Danske Bryggeri 2022 Årets Danske Bryggeri
Amager Bryghus
DØE Vejle

Relaterede nyheder

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere